Uanset hvad man laver på Refshaleøen, vil det altid minde én om Copenhell.. Men hvad er det så Copenhell minderne indeholder?
Snurren i maven når man registrerer at man har sat kursen mod helvedes porte. Den sorte kø på Christianshavn Torv, før rute 666´s evigt festlige chauffører, skovler krigerisk klædte metalgalninge ind og letter mod de dømtes halvø.
De dovne dåseøl der deles mellem nyfundne bekendtskaber, hvad skal du høre? Henning, Manden har ingen øl? Gal, jeg er fuld…
Den fælles folkevandring mod porten. Mod armbåndets krav på din sjæl. Mod den kontinuerligt fantasifulde udsmykning af pladsen, og mod de næste par døgns frivillige hjernevask, i denne forbandede smukke sekt.
Kristne vanvidsprædikanter på gadeplan, på en mission for at ”redde” os fra den sataniske blodsrus.
Turen fra porten til pladsen. Helvedes korridorer..
De første 5 fadøl, tonerne fra første scene.. Nitteklædte veste, indsamlede bandpatches, hanekamme, tees fra nær og fjern og opsigtsvækkende piercingplaceringer. Alt sammen solidt flankeret af brede smil og en taknemmelighed for at vi atter må skeje ud i disse fabulerende rammer.
Lyden af armystøvler over pladsen, stegt flæsk på havebænke, Musikquiz på Tutten, Flammer, shots, græsskråningens evne til at omfavne en hver brandert og tildele os et hvil, synet af moshpits, flere shots, gigantiske navne på plakaten og selvfølgelig Biergarten.
Teltet som uanset program,vejr og promille flokboller så hårdt med din psyke, at det er en direkte umulighed ikke at føle eufori.
Vis mig en mand som ikke smiler når ca 1000 fellowfans brøler med på Walk med Pantera, og jeg skal vise dig en mand som lyver. (for sig selv)
Vi er en del som siden første Copenhell har sagt til venner og bekendte at dette er noget helt særligt.
Nu er vi en del flere.. Men det magiske er at det STADIG er noget helt særligt.
Tak!!!
Vi ses til den store runde fejring næste sommer..
Tekst: Peter Sørensen Foto: Copenhell
