En Taxitur i Beograd

En Taxitur i Beograd

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestPrint this pageEmail this to someone

For 25 årlige loppemarkeder siden spottede dansk/iranske Shahin Aakjær Nørrebro´s dagslys for første gang.
Siden da har tilfældigheder tvunget ham rundt i verden og bla Iran har ageret hjemland for Shahin i en periode.
Dansk raps undergrund har i ca et årti haft selskab af aakjær, men der gemmer sig mere i manden som studerer persisk på universitetet og var en solid bestanddel af Bazooka Radio og Bazookalisten – Et Nepotistisk Parti.

Da vi hørte at Shahin iøjeblikket befinder sig i Beograd bad vi ham omgående om at opsnappe en lokal historie med musik som omdrejningspunkt.

Tilbagemeldingen forlød således:

Klokken var lidt over 22.00 og taxaen ventede allerede, da vi kom ud af Airbnb-lejligheden. Nu skulle vi eddermame prøve kræfter, med et serbisk casino. Vi forsøgte at udtale adressen og så kørte vi afsted.

Chaufføren var en krølhåret mand, med et smittende grin. Han var vel på alder med min far og var en rigtig grinebider. Vittighederne fløj rundt i den lille Skoda og vi svingede med det samme. Radioen spillede blød 80’er pop og vi talte om casinoer, kønne serbiske kvinder og musik. Han havde aldrig været på casino og kunne ikke helt forstå at det kunne betale sig, at de serverede gratis alkohol når man deltog i et spil. Dragan hed han og han følte ikke rigtigt, at hans engelskkundskaber var særligt gode. Vi forstod ham dog udmærket.

Dragan fortalte at han havde været trommeslager i sine unge dage. Han snakkede om The Clash og var vild med nummeret “Bankrubber”. Titlen sagde os ikke noget, hvilket fik ham til at grine og sige, at vi var meget unge. Endnu en gang fløj latteren rundt i bilen, som kuglen i et flipperspil i en Dennis Jürgensen-roman.

Han fortalte stolt om sin familie. Søsteren der boede i Leicester i England og hans datter, som spillede klaver. Især sidstnævnte, fik ham til at se glad ud. I hjemmet havde de foruden klaveret også en guitar. Det var, hvad pengene kunne række til. Trommesættet havde han været nød til at sælge. Det gav mig en følelse af at være en forkælet møgunge fra vesten. Her sad jeg, meget yngre end ham, og havde råd til at lave musik, rejse og tage på casino for sjov. Verden kan være uretfærdig. Dragan virkede ikke til at se på det, på samme måde. Han virkede taknemmelig og pludrede løs om jazz og rockabilly.

Vi nåede frem til kapitalens højborg, Grand Casino lidt udenfor Beograd. Et levende bevis på at det kommunistiske Jugoslavien var blevet revet i stykker, havde fået kapitalistisk emballage og var solgt videre i mindre stykker. Et lysende inferno, med springvand, metaldetektor og håbefuld gambling. Vi betalte Dragan og tog afsked. Han ønskede os held og lykke, efterfulgt af det sidste hjertelige grin. Vi gik ind, vekslede vores dollars til serbiske dinarer, fik et par drinks og tabte alle vores penge. Ud igen, for at finde en ny taxa.

Denne gang blev vi samlet op af Branko. En mand i 50’erne med bar isse. Her blev kommunikationen en hel del mere vanskelig. Men hvor der er vilje, er der vej. Det foregik med en opfindsom blanding af engelsk, tysk og serbisk. Bilradioen spredte Beethovens “Für Elise” ud, som baggrundsmusik. Jeg troede fejlagtigt at det var Mozart, men blev ikke rettet. Branko ville ikke tale om musik. Der var andre emner, der interesserede ham mere. Efter at havde kritiseret serbisk politik og økonomi, drejede samtalen sig ind på prostitution. Branko fortalte, at det ikke var lovligt i Serbien. Men, men, men – han kendte et sted, hvor det kunne lade sig gøre at knalde en lokal kvinde for kun 60 euro. Det skulle vi da prøve, mente han. Vi måtte skuffe ham. Det var ikke en del af vores plan. Han fortalte om sine forrige kunder, der havde været meget tilfredse med det lyssky bordel. Det var tre nordmænd. De havde besøgt en luder, drukket igennem og så taget en luder mere. Branko fortalte begejstret, hvor festlige de havde været, med store armbevægelser og skrål. Den lille norske fest, blev genudsendt i den lille taxa, imens Beethovens porøse klaverstykke kvidrede i baggrunden. Den lidt runde taxachauffør lagde trumf på, ved at fortælle at nordmændene havde tilbudt ham at give en luder. Han havde dog takket nej, sagde han selv.

Vi blev sat af igen ved vores lejlighed, et stenkast fra Donau-flodens bred. Vi traskede ind i opgangen og låste os ind. På trods af at spillemaskiner havde røvet os, var vi ikke slukørede. Takket været Serbiens glade taxachauffører, deres røverhistorier og deres musiksmag, var vores humør helt i top.

Kort efter dette hjemsendte svar´s nedslag i vores indbakke ramtes vi af endnu en mail fra selvsamme Shahin..

Denne gang med en lille video fra Beograd hvor en blanding af spoken word og rap danner rammen om lidt holdiniger fra flodbredden..

Se videoen her

Jawbreak Joe

Muzeek

Posted in Musik nyheder Tagged with: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
mini_mba

Minuttet før Manegen

FarveblindEzi Cut <span>by FOTOGRAF: RONNIE BOYKINS JR.</span>KonkhraMambe DanoMund De CarloThe SongsPer VersFablThe SongsThe RitualLive Johansson (Nordic String Quartet)CisserThe White DominosIda KudoFablWhite PonyJærv - Ideal BarThe RosaMambe DanoHonkyMontiJohn AlcabeanJohn AlcabeanPelle Peter Jensen lige før tæppet falder på CosmopolRebecca LouFarveblindIda KudoMirja KlippelBenjamin Hav - BenalRebecca LouIdaKudoLukas Graham - ForumFloors Made Of Lava - Samsø Festival 2009The RitualThe SongsPilfingerXzibitRebecca LouBak LindemannCisser4PROMirja KlippelIda KudoNovemberDecemberFablFew WolvesBak LindemannJohn AlcabeanDune Jelling FestivalKewan Padre - Dansk Melodi Grand Prix 2012Ida KudoX Teenage RebelsKaliberFarveblindIda KudoVictor Lausten - HoohaManus BellAlpha MaleMagermaynKasper SpezFew WolvesWhoMadeWhoAuforiAlpha MaleThe White Dominos

  • FOLLOW YOUR FAVORITE ARTIST!
    Subscribe now !