G.G Allin -Historien bag legenden.

G.G Allin -Historien bag legenden.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestPrint this pageEmail this to someone

G.G. Allin (1956 – 1993)
I nedkogt tilstand kan man vel beskrive G.G. Allin som undergrundens ”Last True Rock N´Roller”.
Selvom hans udgivelser aldrig rigtig førte musikalsk storhed med sig, ville skæbnen ikke benægte Mr.Allin en vis form for kultstatus og idoldyrkelse.

Rygtet om punkgalningen spredtes hurtigt, eftersom G.G. Allin satte en obskur ære i at spække hans liveshows til bristepunktet med afskyeligheder. På scenen leverede hovedpersonen betragtelige mængder af sin egen urin og afføring, som han påsmurte sin hærgede, udsatte og amatørtussede rebelkrop.
Ofte indtog G.G. flere mundfulde af sine kropsvæsker for at kunne brække sig på sit publikum..
Dette førte forståeligt nok gentagne gange til slagsmål og tumult.. Dog var det ikke noget, der afskrækkede G.G., eftersom han ligeledes fandt eufori ved at skære i sig selv med glasskår og brændte sig med cigaretter.

G.G. Allin kom til verden i Lancaster, New Hampshire, hvor han med sine forældre Arleta Gunther og Merle Allin Sr. boede i en faldefærdig træhytte uden vand ,elektricitet og fundamental omsorg.
Faderen i huset var mentalt forstyrret og indførte diktatoriske tilstande i den lille hytte. I den mildere ende var der totalt samtaleforbud efter mørkets frembrud, men også seksuelle overgreb og voldsepisoder var en del af dagligdagen under det tvivlsomt holdbare tag.

G.G. fik ved dåben tildelt det opsigtsvækkende navn Jesus Christ Allin, da faderen efter eget udsagn havde haft besøg af en gudeskikkelse, som lod Allin Sr. forstå, at hans søn var født til at blive en stor mand, som kunne sammenlignes med bibelens messias.
Da familiens anden knægt Merle Allin Jr. i en tidlig alder havde problemer med at udtale broderens navn, blev Jesus til ”JeJe”, som efterhånden blev til G.G.
Selvom moderen forsøgte at afskærme G.G. fra faderens optrappende vanvid ved at lade hans navn ændre til Kevin Michael Allin, så mundede hans barndom ud i et tæppebombardement af kaos, risici og utilpassethed.

Engang udtalte G.G. følgende om sin barndom:
”Meget kaotisk.. Vi gjorde hvad vi ville.. Alle hadede os..selv dengang..”
Her skildrer Allin afmagten , og med store indlæringsvanskeligheder i sit liv valgte han i stedet at brolægge sin vej med biltyverier, indbrud, narkosalg så vel som misbrug  samt en generel hærgen af sig selv og miljøet omkring ham.
Musikerlivet begyndte for Allin som trommeslager, hvor han pryglede tønder på en håndfuld numre med de to bands Malpractise og Stripsearch.
På trods af en forsangertjans i The Jabbers, var det i ´80 man kunne opleve G.G. Allin solo på udgivelsen ”Always was, Is and always shall be.”

Denne punkrock udgivelse var nærmest ørefængende sammenlignet med senere skæringer fra samme personage.
I den slagne takt med Allins voksende kompromisløshed og evnen til at være direkte ondskabsfuld, da kunne samarbejdet med The Jabbers ikke længere være en realitet.
G.G. havde nu positioneret sin bagdel på rutsjebanen direkte ned i skyggesuppen af narkotiske djævlekløer, som med faretruende stædighed nægtede at løsne grebet om punkrockeren.
Fra midtfirserne kunne Allin opleves som en fontæne af rusmidler med en lunte så kort, at han med rette blev beskrevet som værende en heksekedel af indestængt raseri, selvhad og iturevne nerver.
Dog besad denne selvdestruktive weirdo et omsonst drive, som fik ham igennem en fornuftig del af punkscenens regerende spidser.
Startfirserne dannede en grundig ramme om diverse punkrock bands, som alle havde tilfælles at have G.G. Allin som forsanger.
Cedar Street Sluts, The Scumfucks og The Texas Nazis er de opsigtsvækkende navne på Allins mest kendte bandgrupperinger. Ihærdigheden til trods, skulle der en skilsmisse fra modellen Sandra Farrow til, før G.G. trak sig tilbage til en ydmyg bjælkehytte, hvor han fordybede sig i sine ufiltrerede tanker og skrev sit første selvudråbte mesterværk ”Eat My Fuc”.
Berømmelsen fandt aldrig rigtig vej til en levende Allin, men da han i ´87 udgav kassettebåndsalbummet ”Hated In The Nation”, oplevede punkrockkaptajnen en mærkbar stigning i antallet af utilpassede tilhængere.
Båndet var en sammenkogt ret med lige aktuelle dele gamle numre, demoer og spritnye indspilninger.
Ikke alene var G.G. manden bag udgivelser med provokerende titler som ” Freaks, Faggots, Drunks & Junkies- The Aids Brigade”.

Han nægtede også at pådrage sig et regulært arbejde, da han på ingen måde ville være en del af fjendens samfundskvæg.
Pengene kom i mindre rater fra pladesalg på gadehjørner, indbrud, røverier og andre lyssky finansielle tiltag.
Ret og uret – forvirringen i Allins sind toppede muligvis, da han, efter længere tids brevkorrespondence, besøgte seriemorderen John Wayne Gacy gentagne gange i fængslet, og beskrev Gacy som en ven.
Den kunstbegejstrede Killer Clown aka Gacy malede et portræt af G.G. Allin og udtalte følgende om sin nye kammerat:
”G.G. Allin is an entertainer with a message to a sick society. He makes us look at it for what we really are. The human is just another animal who is able to speak out freely, to express himself clearly. Make no mistake about it, behind what he does is a brain.”
Rygterne om de råvulgære sceneshows bredte sig som klamydia i en Ung Rejs bus, og efterhånden var det en selvfølge, at hovednavnet pådrog sig knoglebrud, blodforgiftning og en række andre skavanker i kampens hede.
Ligeledes haglede erstatningskrav fra tumulthærgede spillesteder og vrisne udstyrsejere ned over manden i rampelyset.

G.G. Allin formåede dog endnu en gang at opgradere sine fans forventninger, da han i ´88, i et brev til musikmagasinet Maximum Rock N Roll, udmeldte, at han på Allehelgensaften ( eller Halloween, som danske kostumemafiosoer nu kalder den..) det følgende år ville tage sit eget liv på scenen.
Skæbnen ville galgenhumoristisk nok, at Allin skulle sidde bag tremmer de næste par år ved denne højtid, og som forklaring udtalte han: ” Med G.G. får man ikke, hvad man forventer – Man får, hvad man fortjener.”
Medierne var begyndt at få øjnene op for denne rebelske personage, og bl.a. Jerry Springer havde i et program besøg af G.G., hvor han blandt et hav af andre vanvidserklæringer sagde:

”In rock n roll there can be no limits, and no laws.
-When it comes to my shows, Im gonna give you the hard lessons of life..
-If you get raped at my show you´re probably better off for it..”
Sidst I ´89 afsonede Allin en fængselsdom for voldtægt og mishandling af en kvindelig bekendt.
I starten nægtede G.G. sin skyld i sagen, og selv dommeren mente, at kvindens udtalelser langt fra var sammenhængende.
– Men pludseligt ændrede Allin forklaring og erklærede sig skyldig i anklagen for at modtage sin straf.
Om forløbet kunne tilskrives begge parters påvirkethed under selve akten, eller om endnu et ”Skyldig” stempel ville betragtes som et plus i punkrockerens rebelstrategi, kan man kun gisne om.
I forbindelse med retsforløbet blev Allin mentalundersøgt og blev beskrevet som værende over gennemsnittet angående intelligens. Han blev også beskrevet som høflig, oprigtig, samarbejdsvillig og langt fra psykotisk.
– Bare tilfreds med sit livs forløb..
Bemærket blev det dog, at G.G. udviste symptomer på Borderline personlighedsforstyrrelse, masochisme og narcissisme.
Under afsoningen (´89 – ´91) begik den fængslede Allin sit selvudråbte manifest, The G.G. Allin Manifesto.
– Og var siden da noget mere afklaret omkring sin tilværelse og sin udkårne mission i livet..
52 anholdelser og 28 bands var nu krydset af på listen.

28.juni 1993 afholdte G.G. Allin sit livs uigenkaldeligt sidste koncert i en nedlagt tankstation på 2nd street, Manhattan.
Dokumentaren Hated (Todd phillips, The Hangover mfl.) skildrer bl.a. Allins sidste vanvittige døgn.
Under koncerten valgte G.G. endnu en gang at angribe sit publikum med vold og kropslige afskyeligheder og slog en fotograf bevidstløs, hvilket fik en tekniker til at afbryde lyden.
Sædvanen tro gjorde dette ikke Mr. Allin synderligt glad, så han kvitterede med at opstarte seriøse tumulttilstande og kyle sig selv gennem et vinduesparti.
Alt var kaos.. Sammenstød mellem crowd og crew eskalerede og vanvidsscenariet fortsatte ud i New Yorks gader..
The Last True Rock N Roller spankulerede ud i byen.. Nøgen.. rebelsk.. smurt ind i blod, afføring og en hårdnakket holdning til, hvordan man leverer et fucking show.
Samme nat sank G.G. Allin sammen i en vens lejlighed få gader væk efter at have indtaget en solid mængde heroin.
Næste morgen blev han erklæret død.

”Mød efterlivet når du er stærkest” G.G. Allin.
I country-balladen ”When I Die” beskrev Allin hans foretrukne begravelse..
“When I die put that bottle in my hand
All these years on earth, and was my only friend
When you dig a hole and gonna bury me
Put that bottle of Jim Beam to rest beside me”

Virkeligheden ramte ikke helt ved siden af.

Bedemanden fik strenge ordrer på ikke at afvaske det opsvulmede og misfarvede lig, som stinkende af afføring, blev iklædt læderjakke og den velkendte G-streng.
En flaske Jim Beam blev, som ønsket, placeret i den åbne kiste, hvorefter begravelsen tog en drejning imod det makabre.
En festende forsamling af venner, bekendte og tilhængere poserede med Allins sjælfratrådte legeme, som også blev spækket med sprut og narkotiske medikamenter.
Afslutningsvis placerede Merle Allin et sæt hovedtelefoner på sin afdøde bror og afspillede G.G´s eget ”Suicide Sessions”…
Hør G.G. Allin ”When I Die”:
http://youtu.be/Xhe8AvOzgJU

Punky Pixie

Muzeek

Posted in Musik nyheder Tagged with: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
mini_mba

Minuttet før Manegen

Jærv - Ideal BarAlpha MaleRebecca LouJohn AlcabeanDune Jelling FestivalJohn AlcabeanWhite PonyThe RitualPilfingerThe White DominosBak LindemannFloors Made Of Lava - Samsø Festival 2009NovemberDecemberPelle Peter Jensen lige før tæppet falder på CosmopolThe SongsThe SongsHonkyIda KudoIda KudoFablLukas Graham - ForumBak LindemannFablAuforiMagermaynIda KudoThe RitualCisserFew WolvesFarveblindMambe DanoPer VersFablKewan Padre - Dansk Melodi Grand Prix 2012Few WolvesKasper SpezJohn AlcabeanAlpha MaleLive Johansson (Nordic String Quartet)Benjamin Hav - BenalIda KudoMirja Klippel4PROKonkhraVictor Lausten - HoohaMirja KlippelMambe DanoX Teenage RebelsXzibitIda KudoThe SongsMontiFarveblindCisserMund De CarloRebecca LouRebecca LouKaliberManus BellThe White DominosWhoMadeWhoEzi Cut <span>by FOTOGRAF: RONNIE BOYKINS JR.</span>The RosaFarveblindIdaKudo

  • FOLLOW YOUR FAVORITE ARTIST!
    Subscribe now !