Copenhell-Gæster Tænker Tilbage

crown the beast
Endelig er det alt for solramte sommervejr på vej bort. Nu er det igen tilladt at lave et skide bål, når lysten melder sig. Smukt!
Engletårer falder atter fra de mørke skyer, gaderne er våde og alt er godt.
Derfor har Muzeek snuppet en snak med et par Copenhell deltagere fra årets fest.
Jason campbell, sanger i Crown The Beast.
crown the beast
 Hvad var din største oplevelse på årets Copenhell?
 Jeg havde set frem til Parkway Drive, og de skuffede på ingen måde. Selvom jeg havde set frem til deres store pro-show, som de desværre ikke måtte have med grundet tørken. Men hold kæft en fest både de og vi andre havde!
Gik du glip af noget du gerne ville have set?
Gik bestemt glip af en hel del der optrådte, kan man sige, eftersom den stod på lidt for meget druk. Men gik glip af Steel Panther, Soulfly og Satyricon, som jeg virkelig gerne ville ha oplevet. Men fik da heldigvis fanget Deftones og en masse andre.
Hvad er din bedste Copenhell oplevelse ever..?
Det er godt nok svært at vælge. Jeg har oplevet vildt mange fede ting på Copenhell gennem tiden. Men Danzig står frem som noget af det største jeg har oplevet der.
Har du en god historie fra en Copenhell brandert i år?
Det skal i umiddelbart spørge de andre gæster om, for jeg husker ikke så meget af det Hahaha. Hvilket ellers havde været fedt, men jeg kan dog sige med sikkerhed jeg havde en fest, hver morgen når jeg vågnede op på Copenhell, havde jeg et kæmpe smil på læben og klar til at gi den gas endnu en dag.
Dog mindes jeg at vi stod i Biergarten og sang med på Pantera, oppe på et af bordene, hvilket resulterede i at det flækkede og vi måtte bede om et nyt. Resten af aftenen er lidt uskarp.  Senere endte en kammerat med at have slået en flig af skinnebensknoglen, samt en mil hjernerystelse.
Hvad vil du helst opleve på Copenhell?
Nu missede jeg Lamb Of God sidst de var med, så de er bestemt på listen. Samme er Bury Your Dead, som virkelig er på tide at vi får til Danmark, og især på Copenhell, og så må Dimmu Borgir sgu godt snart komme forbi os. Men ville jo nok helst opleve Crown The Beast hehe
 ————————————————————————
Christina Stinella Schrøder – Model, gamernørd og vært på net-tv:
stinella copenhell
Hvad var din største oplevelse på årets Copenhell?
Musisk? …åh jamen det må vel være Parkway Drive, da det var den koncert jeg husker at jeg faktisk så fra start til slut… Ej jeg så også andet, men de her unge fyre fra Australien gav den virkelig gas og spændte op for alle deres hits, ved deres optræden på dette års Copenhell. Hell YEAH!
Gik du glip af noget du gerne ville have set?
Torsdag blev jeg nødt til at tage hjem fordi jeg var blevet alt på fuld, så jeg gik glip af AVENGE SEVENFOLD. Dem så jeg dog i ROYAL ARENA lidt over et år før, hvilket var super fedt. Jeg var nu alligevel ærgerlig over jeg missede dem, da de virkelig laver et fedt show og er sindsygt dygtige musikere, alle sammen.
Hvad er din bedste Copenhell oplevelse ever..?
Jeg har været på COPENHELL lidt on-and off i alt den tid festivalen har eksisteret. Det mest syrede er, at jeg ikke kan nævne én specifik koncert som jeg synes var altoverskyggende fed, da Copenhell (ligsom alle andre festivaller) er mere end bare musik.
Nogen år har (for mig) et bedre musikprogram end andre. Og lige præcis i år, har jeg haft alt alt for travlt, med mange bands som jeg faktisk rigtig godt kan lide at lytte til, men som jeg samtidig også måtte prioritere imellem. Hvilket har gjort at jeg måtte misse andre gode bands. Ud over musikken, så spiller vejret selvfølgelig også en stor rolle og det gode selvskab…. Og antal bajere man får kørt ned.
Sidste år var jeg dog heartbroken over at ARCHITECTS måtte aflyse deres optræden, efter 2 forsøg med noget strøm der gav op i regnen.
Har du en god historie fra en Copenhell brandert i år?
Uhh… desværre kan jeg ikke huske om jeg selv lavede noget der var helt fucked, men sidste år var jeg så fuld at jeg kom til at sætte mig på et toiletbræt (et virkelig klamt et…nok med mange(s) Colibakterier på)… altså der gik nøjagtigt 4 timer så havde jeg fået blærebetændelse og måtte ringe til AKUT-telefonen som derefter sendte mig afsted til Amager Hospital… Det var mega træls, for ud over det gjorde virkelig ondt, så skulle jeg sidde og forklare lægen at jeg måtte gå glip af diverse fede bands. Han følte lidt med mig, men sagde at intim hygiejne nok var vigtigere.
———————————————————————-
Torben Portland – RunForCover.dk
runforcover.dk
 Hvad var din største oplevelse på årets Copenhell?
 Jeg havde faktisk en del rigtig gode oplevelser. Koncertmæssigt var det en kæmpe fornøjelse at se Satyricon igen. Jeg har set dem flere gange…bl.a. da de supportede Pantera i K.B. Hallen for mange år siden (du sku’ ha’ været der). Aldrig har jeg været til en metalkoncert med så sublim god lyd. Det var en kæmpe fornøjelse. Jeg faldt tilfældigt over bandet Crossfaith der mixer metalcore og dance. Det var fandme også en vild oplevelse. Men ellers overraskede Steel Panther mig positivt. Jeg var mere end almindelig skeptisk over deres tissemands-heavy, men måtte sgu overgive mig til sidst. De var befriende uhøjtidelige og underholdende. Og ellers var det jo en kæmpe fornøjelse at dele dette års Copenhell med min hustru, der slet ikke er til metal. Hun blev fuldstændigt grebet af den fede afslappede stemning der altid er på festivalen – og hun måtte da også indrømme af bl.a. Deftones, Alice in Chains og Crossfaith var vilde!
Gik du glip af noget du gerne ville have set?
 Jeg ville rigtig gerne ha’ set Tsjuder men qua at jeg var stiv, gammel og træt, måtte jeg kapitulere før de gik på. Jeg ville egentlig også gerne ha’ set Corrosion of Conformity men det missede jeg desværre.
Hvad er din bedste Copenhell oplevelse ever..?
Der er mange gode oplevelser. Der er ikke nogen speciel oplevelse der kan fremhæves. Hvert år er fedt. Vi er altid et fast slæng der tager derud, så det er nærmest sådan en slags home coming for os. Men Biergarten er ALTID fedt!!
Har du en god historie fra en Copenhell brandert i år?
Der var ikke rigtig nogle skandaler i år men fulde var vi. Min homie Kenneth stod bl.a. ene mand på et bord i Biergarten og trampede løs på bordet hvorefter det styrtede sammen under ham – lige ned i gruset. Det var ret underholdende…i hvert fald for os der kiggede på det. Og ellers synes jeg det er fedt at man efterhånden også render ind i en del rappere derude. Jeg rendte bl.a. ind i USO, Pede B m.fl. så det var super hyggeligt.
Hvad drømmer du om at se på Copenhell?
Jeg mener jo at Alice in Chains bør spille der hvert år men ellers havde jeg håbet på, at Dimmu Borgir ville spille derude i år eftersom de lige havde udsendt et nyt album. Jeg kunne også godt tænke mig at se Inquisition, Obey The Brave, Sick Of It All eller Hatebreed – men de kommer måske næste år…hvem ved. Men jeg synes at programmet var exceptionelt stærk i år. Uanset om du var til black, death, sludge, stoner, tissemands-heavy eller andet så var der noget. Det var rigtig godt.
 ———————————————————————————-
USO – Musiker
uso copenhell
Hvad var din største oplevelse på årets Copenhell?
 Det var min første gang på Copenhell, så hele festivalen som en helhed var den største oplevelse.
Gik du glip af noget du gerne ville have set?
 Gik glip af Steel Panther som jeg har hørt meget om. Har hørt at de skulle levere et show!
Hvad er din bedste Copenhell oplevelse ever..?
 Har kun været på Copenhell den her ene gang, , skal helt sikkert med til næste år igen. Men synes at W.A.S.P. var meget cool.
Har du en god historie fra en Copenhell brandert i år?
 Ikke andet end at deres drinks menu ikke fejler noget som helst .. hehe
Hvad drømmer du om at se på Copenhell?
 Gad godt se Rammstein! det vil være stort.
Posted in Interviews Tagged with: , , , , ,

Copenhell-efterdønningerne

Copenhell 2018

Uanset hvad man laver på Refshaleøen, vil det altid minde én om Copenhell.. Men hvad er det så Copenhell minderne indeholder?

Snurren i maven når man registrerer at man har sat kursen mod helvedes porte. Den sorte kø på Christianshavn Torv, før rute 666´s evigt festlige chauffører, skovler krigerisk klædte metalgalninge ind og letter mod de dømtes halvø.

De dovne dåseøl der deles mellem nyfundne bekendtskaber, hvad skal du høre? Henning, Manden har ingen øl? Gal, jeg er fuld…

Den fælles folkevandring mod porten. Mod armbåndets krav på din sjæl. Mod den kontinuerligt fantasifulde udsmykning af pladsen, og mod de næste par døgns frivillige hjernevask, i denne forbandede smukke sekt.

Kristne vanvidsprædikanter på gadeplan, på en mission for at ”redde” os fra den sataniske blodsrus.

Turen fra porten til pladsen. Helvedes korridorer..

De første 5 fadøl, tonerne fra første scene.. Nitteklædte veste, indsamlede bandpatches, hanekamme, tees fra nær og fjern og opsigtsvækkende piercingplaceringer. Alt sammen solidt flankeret af brede smil og en taknemmelighed for at vi atter må skeje ud i disse fabulerende rammer.

Lyden af armystøvler over pladsen, stegt flæsk på havebænke, Musikquiz på Tutten, Flammer, shots, græsskråningens evne til at omfavne en hver brandert og tildele os et hvil, synet af moshpits, flere shots, gigantiske navne på plakaten og selvfølgelig Biergarten.

Teltet som uanset program,vejr og promille flokboller så hårdt med din psyke, at det er en direkte umulighed ikke at føle eufori.

Vis mig en mand som ikke smiler når ca 1000 fellowfans brøler med på Walk med Pantera, og jeg skal vise dig en mand som lyver. (for sig selv)

Vi er en del som siden første Copenhell har sagt til venner og bekendte at dette er noget helt særligt.

Nu er vi en del flere.. Men det magiske er at det STADIG er noget helt særligt.

Tak!!!

Vi ses til den store runde fejring næste sommer..

 

 

 

Tekst: Peter Sørensen      Foto: Copenhell

Posted in Musik nyheder Tagged with: , , ,

Roskilde memories..

Roskilde Festival

Roskilde Festival 2018 er ved at være et minde blot. De sidste urinstruber er helet, de fleste BMI tal er tilbage i normalen og det betyder at Muzeek beretter fra en smuk omgang Roskilde.

Eminem

Selv hvis Marshall havde aflyst, havde dette været en helt overdrevet blæret booking. Men det gjorde han ikke. Nogle stod hvor lyden virkede lav og savnede en vildere forløsning. Dog er det ikke for sjov, når Eminem kaldes verdens bedste rapper. Hans evner, teknik og scenetække er majestætisk og samtlige skrevne skulderklap er velfortjente. Giraffen blev i den grad set, og selvom vi har håbet på denne booking, er der kun stående bifald for årets show.

 

 

Roséfesten

I år dukkede der sagnomspundne røde armbånd op, på specielt udvalgte mediebygæster. Den hemmelighedsfulde rosefest havde fået sit eget armbånd og årets festligheder skulle eftersigende have været ret fantastiske. Hvor den fandt sted.. Hvem der står bag og hvorfor.. Er til stadighed et mysterium.

 

Bruno Mars

Hamrende dygtig, til stede i nuet og bund musikalsk. Bruno holdte hof på Orange, og alle nød at være med. Lige meget om der blev spillet kæmpehits eller mindre kendte skæringer, så var alle euforiske over leveringen. Spilleglæden smittede og urinstøvsstruberne gjaldede med på det meste fra Hr.Mars.

 

Operap

Kulturskribenten Rune Skyum og DJ Noize har i samarbejde med Cph Operap Festival udtænkt dette fabulerende projekt. Opera møder dansk rap. Roskildes Avalon scene dannede rammen for det spraglede holds jomfrurejse, og stemningen var intet mindre end magisk.

11.August kan selv samme show opleves på plænen i Tivoli.

 

Madudvalget

Det må siges at madudvalget på Roskilde Festival er tiltaget i kvalitet. Jeg har personligt ædt mig igennem 23 års vanvid, med både skuffelser og gastronomiske overraskelser på menuen.

Standarden er efterhånden høj og ret cool.

Posted in Musik nyheder Tagged with: , , ,

Interview: Marker

marker
Muzeek har taget en snak med den danske rapper Marker, efter udgivelsen af hans nye single “Under Vandet”.
Hvad er der på vej fra dig..?
Min kommende Ep “Guds Blinde Vinkel”, omhandler de faldgrupper og skyggesider, som jeg tror de fleste af os må håndtere på godt og ondt. Det er meget om stoffer, sex, magt, begær i det hele taget. Selve titlen er et udtryk, for det dyr vi alle går rundt med inde i os selv, men som sjældent for lov til at komme til udtryk i vores moderne verden, hvor alle er en reklamesøjle for sig selv og det i virkeligheden kan være svært at stå ved hvem vi er. Den bliver gæstet af en lille håndfuld rigtig fede mc’s og en enkelt sangerinde, som har været med til lige at tage skiven et niveau op.
Hvem samarbejder du med?
For et års tid siden begyndte jeg at lave nogle ting med en producer, der hedder Frej Gudmundsson og vi fandt meget hurtigt et fælles fodslag om hvad vores udtryk ligesom kan. Jeg har en ret atmosfærisk, til tider tider dyster måde at skrive på, så hans basorienterede, tunge musikalske univers, klæder hinanden rigtig godt. Og så er han bare vanvittig dygtig, det er nemt at leve sig ind i hans beats og de inspirere også min måde at rappe på.
Du har ændret dit udtryk lidt, ikk?
Tidligere var jeg en del af en duo ved navn Ske & Marker, som var en del mere boom bap, politisk tilgang til rappen, så der har også været et behov for at dyrke det mere indre og navlepillende, samt at lege med det kunstneriske udtryk. Så jeg synes i hvert fald selv, at vi har skabt et udtryk, der ikke har ladet sig definere at noget genré bestemt, men stadig holder sig i hiphoppens ånd.

Posted in Interviews Tagged with: , ,
  • FOLLOW YOUR FAVORITE ARTIST!
    Subscribe now !