Nixen

Dansk raps redning

Dansk raps redning

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestPrint this pageEmail this to someone

Der er gået viralspekulationer i den danske musikbranche, og det medfører en tsunami af halvhjertede nye skæringer, hvor afsavnet til indholdsrig hip hop stadfæstes kontinuerligt.

Heldigvis har et af andedammens nyere rapnavne vist sig at indeholde både evner, visioner og sprogfærdigheder , til at levne et vaskeægte håb.. Et håb om at dansk rap kan holdes solidt og gennemarbejdet.

Nixen er egentlig  ikke spritny på blokken.. Faktisk må han siges at være rutineret og brandvarm i undergrunden.

Samarbejde med ikoner som Pede B, Benal, Bai- D og L.O.C har understreget hans formåen, i  forhold til at skille sig bemærkelsesværdigt ud, i selv det mest legendariske selskab.

Nixen optrådte med Pede B på Roskilde Festival på Arena 2015, hvor ca 22.000 vilde tilskuere oplevede, hvad en anmelder kaldte for “Den bedste danske rapkoncert på Roskilde…Nogensinde”

Sidste år spillede han så sit eget roste show i samme festivals Warm Up dage.

Nu er tiden kommet til Vega. Unge Nixen holder hof i det historiske spillested, og billetterne er allerede godt sælgende..

!!!  Fang din billet her:  !!!

-Men hvad synes de mere etablerede navne om Nixen?

 

Benjamin Hav – Benal

“Nixen er verdens dygtigste rapper.
Han sagde engang til mig, at han var Danmarks bedste rapper, men så rettede jeg ham og sagde: “Nej, Nixen. Du er verdens bedste rapper”.
Nixen har engang arbejdet på Oslo færgen som andenstyrmand, hvilket vil sige at det var ham der skulle sejle skibet i havn hvis førstestyrmanden skulle omkomme. Det skulle han heldigvis ikke, men det jeg prøver at sige er, at Nixen har klasse.
Nixens koncert i Vega bliver højst sandsynligt den bedste danske koncert i over 25 år, og hvis du er så heldig at få billet vil du kunne fortælle dine børnebørn at du var med til dansk raps Woodstock. Nixen-Stock, eller Wooxen om man vil. Jeg blir for rørt til at skrive mere nu..”

 

Torben Portland – RunForCover.dk (Danmarks eneste overlevende legendariske hiphop-shop)

“Det var Pede B der første gang fortalte mig at jeg burde tjekke Nixen ud! En anbefaling jeg kunne forstå 100%. Der er mange ting der gør Nixen til en fantastisk rapper! Først og fremmest flower han fænomenalt. Jeg synes han har en nemhed og lethed til at flowe. Det virker nærmest som om det er det letteste i verden for ham at rappe. Jeg kommer tit til at tænke på Jay-Z, når jeg hører ham! Ikke fordi at de lyder ens men fordi at de begge en umiddelbar lethed og tilgang til at rappe! Og så beundrer jeg at Nixen formår at sige mange ting på meget få linier! Han er en super interessant rapper, der har mange strenge at spille på.”

 

Esben ES Thornhal – Producer

“Nixen er sådan ´rigtig´ rapper. Han flower godt, skriver godt og leverer altid overbevisende”

 

Livid – Rapper

“Nixen bragte troen på dansk rap tilbage til mig, da jeg hørte ham første gang. Han var en silver-lining på den sorte sky, som hang over kulturens fremtid.
Og det er han stadig. Fedt at så ung en knægt kan minde mig om hvorfor jeg begyndte at rappe. Og stadig kan give mig lyst til at blive ved. Evig respekt til Nixen – 2730 – Min anden hjemby – Represent!”

 

Louis Winding – Producer / Bassist for Phlake mfl

“Han er en super dygtig rapper som oven i købet er helt vildt flink, og helt vildt godt til at drikke øl”

 

Face – Sanger/ Producer

“For mig er der ingen tvivl. Nixen er en af de absolut bedste rappere herhjemme, og helt sikkert i den gode ende af min top 10. Han skriver fantastisk, fede rim, fed stemmeføring og han leverer med sådan en flabet overlegenhed, og selvtillid at man ik ved om man skal gi ham en flad eller bøje sig i støvet… (Jeg vælger det sidste)
Han står på min musikalske bucket list som en af dem jeg gerne vil lave noget med en dag, og han er af den danske rappere som jeg holder øje med, når der kommer nyt fra ham…
Også er han bare en cool dude!
Mr. X i midten, holla at ya boy!”

 

 

David Mandel – Radiovært P3

“Nixen er for mig en usædvanlig stærk blanding af fremragende teknik og en stemme der rammer dig med en aggressiv følsomhed som hans tekstunivers perfekt underbygger med nyreslag til dem der ikke vil ham det gode og kærlighed til dem der vil. Det jeg mener er sådan set bare at han er en fucking fed rapper. Hør det, elsk det!”

 

 

PTA – Hiphop, The Simpsons og wrestling-ekspert.

“Jeg hørte første gang Nixen, da han var en ung knægt og stod og spyttede bars i en video med Pede B. Allerede dengang kunne man høre han havde styr på flow, rim og punchlines, men det mest bemærkelsesværdige var den selsikkerhed han fremførte sit rap med. Det har fuldt med lige siden, og det er en fornøjelse at følge hvordan han er dykket ned i storytelling og har gjort sin rå, dystre socialrealistiske fortællestil til sit varemærke. Desuden har han efterhånden udviklet sig til en eminent producer, der kan lægge de rigtige musikalske toner under sine raps. Alt i alt er han på vej frem og han er på vej til at blive en helstøbt kunstner, der cementerer sin status som solonavn, der kan trække Nixencrew til koncerten i Vega.”

 

Følg NIXEN her:

Nixen

 

Posted in Interviews, Uden for kategori Tagged with: , , , , , , , , , , , , , ,
mini_mba

Minuttet før Manegen

Per VersMagermaynCisserIda KudoThe RosaFew WolvesJohn AlcabeanKasper SpezThe RitualFarveblindBak LindemannKaliberXzibitJohn AlcabeanFablFloors Made Of Lava - Samsø Festival 2009FablMambe DanoIda KudoMirja KlippelMund De CarloRebecca LouLukas Graham - ForumWhite PonyLive Johansson (Nordic String Quartet)4PROFablJærv - Ideal BarFarveblindRebecca LouAuforiFew WolvesDune Jelling FestivalBak LindemannPelle Peter Jensen lige før tæppet falder på CosmopolEzi Cut <span>by FOTOGRAF: RONNIE BOYKINS JR.</span>Benjamin Hav - BenalAlpha MaleMambe DanoThe White DominosThe SongsIda KudoKewan Padre - Dansk Melodi Grand Prix 2012KonkhraAlpha MaleThe SongsIda KudoThe SongsWhoMadeWhoVictor Lausten - HoohaRebecca LouJohn AlcabeanThe White DominosManus BellIda KudoCisserHonkyX Teenage RebelsMontiIdaKudoNovemberDecemberThe RitualMirja KlippelPilfingerFarveblind

  • FOLLOW YOUR FAVORITE ARTIST!
    Subscribe now !