Kim Sagild, bossa, latin, friheden og døden.

Kim Sagild, bossa, latin, friheden og døden.

Morten Morten
Muzeek
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestPrint this pageEmail this to someone

BukiYamaz-guitaristen, Helmig og Nanna-produceren, Kim Sagild spiller, synger og leger med tilværelsens helt store spørgsmål på sit andet soloalbum, Som En Hund Uden Snor.

Dét med latin-musik i Danmark begyndte med, at vi hørte og ikke mindst så Santana i Woodstock-filmen fra 1969. Hvis ikke lige, vi havde bemærket, at Hvad Skal Vi Med Kvinder med Jørgen Ryg og Preben Kaas var Antonio Carlos Jobim´s One Note Samba på dansk. Eller havde bidt mærke i musikken, når der blev transmitteret fra DM i latinamerikanske danse i fjernsynet.

Santana blev store, rigtig store fra først i 70erne, osse i Danmark via Woodstock, men det var først i 1974-75, vi fik stærke, danskspillede bud på latinmusikken. Det bedste, det største af de bud, kaldte sig BukiYamaz. Med den karakteristiske fløjte, spillet af Aske Bentzon ( der senere blev meget mere kendt som Bamses allerbedste ven i Bamses Billedbog på børneTV ) og guitaristerne, Mikkel Nordsø og Kim Sagild.

Kim Sagild blev i årtiet efter meget mere kendt end han nåede at blive i BukiYamaz. Som én af 80ernes helt store danske producere. På de første Thomas Helmig-plader, på Nanna´s Buster og Afrika-sange, på talrige af 80ernes største pop- og rockplader, står der “produceret af Kim Sagild” på.

Først for relativt nylig, i 2013, kom dog det første album med navnet, Kim Sagild, trykt på forsiden af omslaget. “Gå” hed det album. Med Sagild i rollerne som ikke alene guitarist og producer, men osse som sanger, komponist og sangskriver. Det samme gør sig gældende på Som En Hund Uden Snor, Kim Sagilds anden soloplade, der udkom lige som februar var blevet til marts, vinter var begyndt at blive til vår, 2016.

Der var nu ikke meget forår i luften, den tidlige marts-dag, hvor jeg trykkede på en dørklokke i Bissensgade i det indre Århus C. Efter et par klimt lukker Kim Sagild mig ind af porten og leder mig hen i det baghus, hvor han gennem mange år har haft sit eget studie. Det studie, hvor hans ny album er blevet til, nærmest live i studiet. Uden brug af samples, loops, programmeringer eller noget af alt det smarte, der er kommet til, siden Kim Sagild var med til at indspille den første BukiYamaz-plade i 1975.

Mere end 40 år efter BukiYamaz-debut´en er det , at denne signatur ikke har kunnet undgå at bemærke navnet “Bentzon”, krediteret som med-komponist på det første nummer af ex-BukiYamaz-Kim Sagilds ny solo-album, Som En Hund Uden Snor og spørger, hvilket gammelt BukiYamaz-nummer, det nu er, Sagild har ny-arrangeret og tekst til ?

Hahaha, “Når Man Løber” er før BukiYamaz, det er fra 1971, 2 år før BukiYamaz overhovedet opstod. Der sad vi hjemme i stuen, Mikkel og Klaus Nordsø, Aske Bentzon og jeg og spillede Askes numre og jammede os frem til nogen andre. Så er det, at jeg de sidste 5 år ikke har kunnet få et af Askes numre fra dengang ud af hovedet. Det endte med, at jeg ringede til Aske og spurgte, om jeg måtte bruge hans nummer til den her plade. Det sjove er, at Aske slet ikke kunne huske den melodi, men han sagde selvfølgelig ja til, at jeg måtte bruge det, der er a-stykket i Når Man Løber. a-stykket og omkvædet, har jeg selv fundet på.

Jeg er enormt glad for, at jeg kan skrive Aske´s navn på, fordi det står som et symbol på, at den her plade for mig er et kærligt tilbageblik på den periode i mit liv, hvor jeg lærte alt det, jeg som musiker og producer har arbejdet med siden.

Et ringen-er-sluttet-album, var det bevidst?

Neej, det kommer af, at jeg gennem mange år spillede med sangerinden, Thera Hoeymans, men da hun trappede ned og ville noget andet, så fortsatte jeg med hendes band, hvor de andre syntes, at vi skulle prøve at spille nogen sange, jeg har gået og brygget på. Det var i samarbejdet dét band, at det her bossa, det meget latinagtige opstod som et ekko af Buki Yamaz fra fortiden. Ikke noget planlagt, bare sådan det blev, men jeg er utrolig glad for det.

BukiYamaz 40 år efter med din sangstemme i stedet for Aske Bentzons fløjte?

Haha, det lyder flot, men det holder ikke helt. Dét med, at jeg synger, som jeg osse gjorde på mit første album i eget navn, “Gå” for en 2-3 år siden, det er fordi, jeg er kommet i en alder, hvor jeg mener noget om det, der foregår i verden og om, hvordan livet tager sig ud for en +60årig. Det er det, jeg udtrykker i sangene.

Men melodierne, det var jo Aske, der satte min interesse for det i gang. Og vores familier, vores forældre. Min stedfar, Niels Jørgen Steen spillede jo jazz, og Aske´s far, Adrian Bentzon og Thomas Vinding, hele den klan, de spillede latin og bossa nova, Jobim, Joao Gilberto, alt det der. Det vidste jeg ikke noget om dengang, jeg hørte bare Aske´s melodier, og han var kun 14-15 år gammel, da han viste de der bossa nova og latin-ting til Mikkel, Klaus ( Nordsø ) og mig. Det har hængt ved, jeg har nydt og dyrket det gennem alle årene, og nu spiller jeg det igen. Det er dejligt.

Hvor var latin-rytmerne og bossa´en i alle årene mellem BukiYamaz og nu. Var de til at høre i dine produktioner, da du var en stor kanon som producer?

Du kan høre det i en sang som Mig Og Vennerne med Dieters Lieder, hvor jeg valgte at få saxofonisten, Niels Matthiasen med, fordi han har sådan en Stan Getz-agtig tone og jeg i produktionen søgte hen i retning af noget Ipanema, Copacabana.som jeg producerede. Men ellers har jeg gennem alle årene lyttet bossa og latin derhjemme, Jobim, Gilberto, Milton Nascimento, alle heltene. Alt det, nogen kalder lounge og mener bare er godt som behagelig baggrunds og stemningsmusik, men i virkeligheden er meget kompleks og udtryk for en ligeså stærk kultur som jazz´en. Bossa og latin trækker osse meget på jazz, men er varmere, mere cool.

Indtil dit første soloalbum for et par år siden, havde vi aldrig hørt dig synge. Nu gør du det igen på hele Som En Hund-pladen. Hvor grænseoverskridende var det for dig, der som guitarist og producer har arbejdet med og spillet bag store sangere, selv at være ham, der synger? .

En udfordring, ikke noget grænseoverskridende. Jeg ved godt, at jeg ikke i første række er sanger, men jeg har ar det sådan, at når der er noget, jeg måske ikke er så god til, så VIL jeg. Da jeg begyndte at skrive sange, spurgte jeg rundt omkring, hvem jeg skulle få til at synge dem, men de sagde allesammen: Syng selv. Og så har på denne plade, sangerinden Lene Nørgaard til med kor-vokaler at holde hånden under mig.

Like a bird on the wire synger Leonard Cohen, like a drunk in a midnight choir, i have tried in my way to be free. Du synger om at føle dig fri, som en hund uden snor, som en fuld i et kor. Lånt, stjålet?

Jeg refererer selvfølgelig til Bird On The Wire, men Som En Hund Uden Snor er MIN forestilling om at være fri, et andet blik til frihed end hos Leonard Cohen. Jeg er ikke som hunden uden snor og den fulde, der synger i kor. Det er forestillingen om at være fri, jeg synger om. Jeg tænker på, at frihedsbegrebet for 200 år siden, i de københavnske baggård og i den danske bondestand for eksempel. Dén gang var ønsket, kampen om at blive fri noget helt andet og mere konkret end i dag, hvor det så meget handler om individets frihed i forhold til at finde sin identitet i forhold til begrænsende fællesskaber. Men vi vil altid være underlagt ét eller andet, der vil altid være nogen rammer. Vi skal jo dø og, jeg føler mig ret ufri i forhold til, at jeg skal dø, men det er et vilkår.

Men inden da, skal der leves, som du synger.

Ja, meget af det jeg synger om i sangene på Som En Hund kredser om den frihed, der er ved at blive ældre. Så jeg er jo forlængst forbi de store spørgsmål, tilværelsen rejser, når man er 18. Selve udgivelsen her er et udtryk for, at jeg sådan set kan skide på, om folk synes, jeg kan synge, jeg gør det, fordi jeg har lyst, fordi det er sjovt. Om et år kan jeg gå på pension, men det gør jeg nok ikke, der er stadig nok at tage fat på, spille, producere, gå lange ture, jeg kommer ikke til at kede mig. Det er den frihed, det er friheden fra alle de krav, der var som ung og voksen, jeg har på sinde her. Men den frihed er begrænset af døden.

Som jo langt henad vejen i den måde, det her samfund er indrettet på er et tabu, bliver betragtet som nærmest en systemfejl, der nok bliver rettet inden det lige bliver MIN tur.

For mig er døden ikke et tabu. Jeg tænker tit på døden og bliver meget bange, fordi døden er parret med begrebet evighed, som jeg ikke ved, hvad er, som jeg ikke kan fatte. Det, at det slutter, rummet universet, tidsbegrebet, alt det er ufatteligt for os, ihvertfald for mig, en ufrihed. Så, frihed for mig nu, er osse at være glad og glemme, at leve i kærlighed, lege, spille og synge.

Men når man som mig har været gennem tre ballonudvidelser for halvandet år siden, kan døden ikke undgå at være meget præsent

Så du kan kigge frem og forhåbentlig i rigtig god tid i forvejen, som i den sidste sang på Som En Hund, kan synge om at skulle glad herfra.

Det er et mantra for mig. Jeg håber, at jeg kan være glad og synge, når jeg skal herfra. I håbet om, at bevægelsen fra liv mod død ikke bliver så sorgfuld. At jeg ikke skal være syg og svækket i 10 år, før det sker


Din musikerkollega, Holger Laumann kom herfra efter en rejse fra USA, hvor han havde været ovre og spille. Han skulle have en spilleelev, men syntes han var lidt træt efter hjemrejsen, så han satte Miles Davis-pladen In A Silent Way på grammofonen og lagde sig. Da spille-eleven kom, kørte grammofonen rundt med pickup´en i udløbsrillen.

Åh ja, jeg havde selv Holger som lærer, ham og Niels Harrit på Vallekildestævnerne i 70´erne. Det var en smuk måde at komme herfra. Jeg ville nok, hvis jeg kunne, vælge John Lee Hooker, Muddy Waters, Jobim eller Jan Johansson. Ihvertfald Jan Johansson til min bisættelse, den der smukke, nordiske melankoli.

Morten
About

Muzeek

Posted in Interviews, Udvalgte musik nyheder
mini_mba

Minuttet før Manegen

The White DominosRebecca LouCisserIda KudoMagermaynNovemberDecemberBenjamin Hav - BenalThe SongsAuforiIda KudoWhoMadeWhoPer VersThe SongsMirja KlippelThe RitualBak LindemannIdaKudoFarveblindFablIda KudoJohn AlcabeanFarveblindAlpha MaleMund De CarloHonkyKonkhraThe RosaKaliberRebecca LouXzibitBak LindemannMontiPilfingerJohn AlcabeanMirja KlippelCisserLive Johansson (Nordic String Quartet)White PonyJærv - Ideal BarAlpha MaleMambe DanoVictor Lausten - HoohaFarveblindX Teenage RebelsIda KudoKasper SpezThe RitualFew WolvesIda Kudo4PROEzi Cut <span>by FOTOGRAF: RONNIE BOYKINS JR.</span>Mambe DanoFloors Made Of Lava - Samsø Festival 2009FablKewan Padre - Dansk Melodi Grand Prix 2012John AlcabeanThe White DominosThe SongsLukas Graham - ForumFew WolvesDune Jelling FestivalPelle Peter Jensen lige før tæppet falder på CosmopolFablManus BellRebecca Lou

  • FOLLOW YOUR FAVORITE ARTIST!
    Subscribe now !

Warning: require(facebook.php) [function.require]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/muzeek.dk/public_html/wp-content/themes/responsive/footer.php on line 117

Warning: require(facebook.php) [function.require]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/muzeek.dk/public_html/wp-content/themes/responsive/footer.php on line 117

Fatal error: require() [function.require]: Failed opening required 'facebook.php' (include_path='.') in /var/www/muzeek.dk/public_html/wp-content/themes/responsive/footer.php on line 117