Interview – Lukas Lunderskov om multitalent

Interview – Lukas Lunderskov om multitalent

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestPrint this pageEmail this to someone

Dette interview fandt sted ca 14 dage før Roskilde Festival..

Luxxx alias´et er nok oftest set i rollen som intens producer og hypeman for Pede B, på gud ved hvilket år i træk.

Lukas rummer dog en del flere facetter end netop skildret.

I 2012 udgav han med søsteren Mathilde debuten Ashes & Diamonds under navnet Umatic.

Den indiepoppede englevokal tyvstjal lytterhjertet alt i mens øregangenes indre rumdeler fik kantet kysen af de bundsolide produktioner.

Lukas Lunderskov var, som lydmæssig vicevært,  en massiv del af de to første udspil fra elektrorap gruppen Benal, der høstede anmelderroser og spillejobs i flæng.

Før jul sidste år kunne man opleve multitalentet løfte sløret yderligere for legebarnet i hans musikalske hjernebark.

Dome Of Visions på Christians Brygge var arnestedet for et toneangivende samspil af fabulerende dimensioner.

Den klassiske komponist Lasse Schwanenflügel Piasecki og Lukas Lunderskov indtog hovedrollerne i et sammensurium af lyde fra både drikkeglas og maskiner…

Apropos hovedroller, kan de to legendariske skuespillere Lasse Lunderskov og Lise Lotte Norup med stolthed placeres i rollerne som forældre til Lukas.

-Hej Lukas.

Det er jo et ret massivt CV du allerede har losset sammen. Det virker som om at du render rundt med en masse ideer. Er det kun musikalsk eller var det også sådan i feks skolen?

Først og fremmest tusind tak for de flotte ord om mig. Det gør mig rigtig glad. Jeg ved dog ikke om jeg synes, at mit CV er specielt massivt. Jeg går med en konstant følelse af, at jeg kunne have præsteret mere, end jeg har gjort og skabt flere og bedre ting gennem tiden, men altså… Sådan er det vel bare. Det er nok bare følelsen af, at det bedste jeg kan, stadig ligger inde i mig et sted. Men ja jeg har altid mange idéer Og idéer bliver nogle gange til beslutninger og nogle gange var det nogle gode beslutninger og andre gange var de dårlige, men jeg følger altid mit hjerte. På godt og på ondt. I skolen tegnede jeg bare på bordene …

-Er du en del af et musikalsk studiefællesskab eller har du udstyret stablet hjemme for at kunne spurte ind og gribe ideerne når de popper op?

Jeg er faktisk lige smuttet fra et studiefællesskab for et halvt år siden, for netop at have mit setup lige ved hånden, men nu overvejer jeg at rykke tilbage igen. Hvis de altså vil ha’ mig. Så er vi tilbage til det med idéerne, der bliver til beslutninger, der måske ikke var så gode, som jeg havde troet. Jeg bor i en 3 værelses lejlighed med min kæreste og vores søn på 2, så lige nu har jeg alle mine ting inde hos ham til stor frustration for min kæreste, der synes det ville være bedre med et rigtigt børneværelse til ham og et rigtigt studie til mig et eller andet andet sted. Det har hun nok ret i. Men det at have alle mine instrumenter og maskiner derhjemme, har gjort at jeg har kunne øve mig og gå i dybden med det enkelte instrument, hvor jeg før nok bare har fokuseret på at lave noget, der skulle blive til et færdigt stykke musik, der gerne skulle bruges til et eller andet. Så det har faktisk været ret fedt. Men nu vil jeg gerne tilbage til studiet med min måske lidt anderledes tilgang til at lave musik, end den jeg havde før.

-Hvor finder du inspiration? Er det i andet musik? I Film? I hverdagen..? En gåtur i gennem byen?

Uha det kan være alt muligt. Jeg var rigtig go til at finde inspiration i min egen ulykke, på et tidspunkt, men det var lidt en ond cirkel, som jeg heldigvis kom ud af for et par år siden. Jeg vil gerne være lykkelig. Det er mit eneste mål i livet og jeg er lykkelig, når jeg laver musik og så nytter det sgu ikke, at man kun kan skrive sange, når kæresten er skredet og alt er noget lort. I dag er jeg blevet bedre til, at finde musikken frem på andre måder. Det har tit noget at gøre med at opleve noget nyt. En rejse, eller at gøre noget spontant, som at tage ind og se en koncert, med nogle man ikke kender. Det kan også være tømmermændende efter en god bytur, der inspirerer mig til at lave et eller andet tosset musik. Det kan også bare være, når jeg tager et brusebad. Det sker tit, når jeg står og zoner helt ud, mens det varme vand bruser lige ned i skallen på mig og dampen fylder vores lillebitte badeværelse. Der har jeg ro til at tænke og så opstår idéerne som regel. Men jeg kan også finde på at sætte mig ved et klaver, eller tænde en synthesizer, eller en sampler, eller hvad det nu kan være og så opstår der nogle gange noget helt af sig selv. Alle instrumenter kan inspirere en på forskellige måder.

– Begge dine forældre er kendte fra film og tv og du har snuset lidt til den verden som barn. Ser vi dig en dag prøve kræfter med skuespil?

Hehe.. Øøøh. Det tror jeg ikke. Det er i hvert fald ikke noget, jeg ville opsøge selv. Min far indtaler stadig mange tegnefilm og det tror jeg også, at jeg ville være go til, så hvis muligheden åbnede sig der, ville jeg måske ikke være afvisende, men ellers er det ikke en verden, jeg har brug for at være i.

-Hvad er dit musikalske hjertebarn lige nu? Hvad har du ild i?

Alting og ingenting. Jeg prøver kræfter af lidt her og der og alle vejne og prøver så vidt muligt at udfordre mig selv og gøre nye ting, der måske kan tage mig videre til det næste niveau. Lige nu prøver jeg bare at finde formlen, der skal danne ramme om det næste projekt, jeg skal kaste mig ud i. Hvad det bliver det aner jeg ikke, men planen er at der skal komme et eller andet soloprojekt ud i den anden ende.

-Du spiller med Pede B og Dj Noize på årets Roskilde Festival. Der kan efter sigende være 17.000 glade galninge i Arena teltet…  Mange bands gør lidt ekstra vanvid ud af koncerter på lige præcis den pløjemark for ligesom at omfavne stemningen. Har du nogle vilde planer for din optræden på Arena?

Kan der virkelig være så mange? Det er jo fuldstændig sindssygt. Jeg har lavet musik og spillet med Pede B i over 12 år nu. Vi har lige afsluttet hans største tour nogensinde og er gået i gang med at øve op til det her show, som også bliver det største han nogensinde har lavet. Om der kommer 17.000 mennesker kan vi jo ikke vide, men dem der kommer er i hvert fald in for a treat. Det bliver live og vi får besøg af mange rigtig seje folk på scenen og jeg glæder mig bare til at stå der med drengene og sige “Vi gjorde det sgu drengene. Fuck jeres drøm!” for så at trække en selvoppustelig gummibåd op af lommen og hoppe ud, som en anden Steve Aoki, i hænderne på publikum og sejle væk mens folk råber mit navn i takt og koncerten bliver lukket ned bag os og vi forsvinder ud i horisonten…

“Om Lukas valgte at afslutte sin koncert således kan vi måske se i vores kommende album med billeder fra Roskilde Festival

 

Fotos af Nicolas Dalby og Adam Svendsen

Jawbreak Joe

Muzeek

Posted in Interviews, Udvalgte musik nyheder Tagged with: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
mini_mba

Minuttet før Manegen

4PRORebecca LouIda KudoKaliberIda KudoThe RitualMambe DanoKewan Padre - Dansk Melodi Grand Prix 2012Per VersAlpha MaleIda KudoThe SongsPilfingerMagermaynBak LindemannX Teenage RebelsFablManus BellThe SongsMund De CarloThe RitualKasper SpezThe SongsFew WolvesMambe DanoJærv - Ideal BarJohn AlcabeanHonkyThe White DominosVictor Lausten - HoohaThe RosaCisserFarveblindBenjamin Hav - BenalWhite PonyAuforiDune Jelling FestivalLukas Graham - ForumAlpha MaleMirja KlippelLive Johansson (Nordic String Quartet)IdaKudoFew WolvesPelle Peter Jensen lige før tæppet falder på CosmopolFarveblindCisserNovemberDecemberMontiFablWhoMadeWhoMirja KlippelJohn AlcabeanFloors Made Of Lava - Samsø Festival 2009Rebecca LouKonkhraXzibitIda KudoIda KudoThe White DominosFarveblindEzi Cut <span>by FOTOGRAF: RONNIE BOYKINS JR.</span>Bak LindemannRebecca LouJohn AlcabeanFabl

  • FOLLOW YOUR FAVORITE ARTIST!
    Subscribe now !