Samsø Festival – Danmarks Hyggeligste. Kom og oplev Musik, Sol, Strand og Vand lige midt i Danmark.
Samsø Festival byder igen i år på mange gode musikoplevelser. Musik og hyggelig stemning på hele festivalområdet
Musikprogrammet er bredt, og der er noget for næsten enhver smag på festivalens tre scener.
Børn og unge elsker Samsø Festival fordi pladsen er overskuelig, de føler sig trygge og møder nye venner.
Selv om festivalen ikke direkte er målrettet børnefamilier, er der gjort meget, så også små musikfans kan få en god oplevelse. Tæt på den store scene er der f.eks. indrettet en lille legeplads med sandkasse, og lige ved siden af festivalen er der adgang til en dejlig badestrand, hvor de små ben kan få sig et velfortjent hvil oven på dansen.
“Danmarks Hyggeligste” – et slogan, sangerinden Pernille Rosendahl kun nikke genkendende til: ”Samsø Festival er hyggelig, den er smukt beliggende og meget intim,” fortæller den populære sangerinde. ”For mig er Samsø Festival et must på min sommertour. Kombinationen af hygge, et udsøgt hold af frivillige, god mad og skøn musik gør den til en af de festivaler, jeg holder mest af at spille på.”
Billetter:
Se de forskellige billetpriser på festivalens hjemmeside
Køb din billet på billetnet.dk