Fabeldyret i Tadsjikistan

Fabeldyret i Tadsjikistan

Tadsjikistan er et lille overset land, der ligger i Centralasien mellem Afghanistan, Kina, Kirgisistan og Usbekistan.
Landkortet over det lille fattige land, er dækket af over 90 procent bjerge. Der har jeg lige været og hvor blev jeg imponeret af deres gæstfrihed.
Vi sad to venner på et hotelværelse i en lille bjergby, i et land der ligger på top 30 over verdens fattigste. Hotellet fungerede også som wellnesscenter.
Vi var trætte og udkørte ovenpå et vanvittigt helsecirkus. En suspekt maskine produceret i Kina, som kunne gøre det ene og det andet for vores fødder og prostata.
Et varmeapparat, der fik vores underkrop til at føles som en grillkylling på en shawarmabar på Nørrebro.
Et varmtvandsbassin med fem granvoksne og pelsede tadsjiker, der højlydt masserede hinanden. Sidst men ikke mindst en gang tarvelig massage, af en oldgammel og træt mand med guldtænder i hele overmunden. Et inferno af minder væltede rundt i min korttidshukommelse, da jeg stod og røg en smøg ude på hotellets gårdsplads. En Winstoncigaret i hånden og med blikket vendt imod den vildeste stjernehimmel. En ældre mand i et blåt træningssæt kom syngende ud i gården. Han stoppede op foran mig og vi hilste pænt på hinanden. Hans hoved var kuglerundt og smilede venligt.
Jeg roste hans sang og hans mod til bare at gå rundt og synge højt. Hans smil lyste endnu mere op. Jeg fortalte at min ven og jeg havde hørt ham synge inde på sit værelse og vi var begejstrede. “ Jamen kom forbi vores værelse, så får i en privatkoncert… ”svarede han. Det skulle han ikke sige to gange.
Jeg hentede min kammerat og så gik vi længere ned af gangen, for at besøge sangeren. Vi trådte ind i det lille rum. Der sad til vores overraskelse, hele fire voksne mænd og drak the.
Da vi trådte ind, rejste de sig op og gav os ydmygt hånden på skift. En velklædt fyr med en farverig traditionel tadsjikisk hat og et gråt overskæg, tog ordet: “ Velkommen! Vi fik af vide, at I satte pris på vores sang. Jeg fortæller lige lidt kort og så skal I få lov til at høre den ægte vare… ”. Så introducerede han sig selv og dernæst sine værelseskammerater en efter en.
De tre af dem var ansatte ved teateret i hovedstaden Dusjanbe, som sangere og teaterinstruktør. Den sidste, en træt ældre herrer i pyjamasbukser og læderjakke, var chefinstruktør i operahuset i Dusjanbe. De var kommet for at spille en koncert i den lille søvnige by Obi Gharm. Vi sad altså overfor cremen af tadsjikisk kultur. Så begyndte han at synge, imens de tre andre trommede løs på borde og stole. Hele det lille værelse blev for et øjeblik forvandlet til en kulturel højborg. Han sang et digt af den store iranske digter Hafez, så hårene rejste sig på armene.
Man kunne ikke andet end at sidde og vugge lidt med til de fine strofer, med en følelse af ærefrygt siddende i kroppen. Deres blik afslørede, at de levede sig fuldstændigt ind i den smukke tekst om forår og tabt ungdom. Det var et fint lille moment, også for wellnesscenterets gamle massør der kom ind og lyttede med. Selv han blev rørt og smilede, så man kunne se alle hans guldtænder. En halv time efter sad jeg med en flaske lokal vodka på mit eget værelse og var blevet forelsket i en gæstfri kultur og en hjertevarm befolkning.

Punky Pixie

Muzeek

Posted in Uden for kategori, Udvalgte musik nyheder
mini_mba

Minuttet før Manegen

Rebecca LouFew WolvesFablMambe Dano4PROHonkyThe White DominosThe RitualRebecca LouIda KudoIda KudoAuforiIda KudoPelle Peter Jensen lige før tæppet falder på CosmopolBak LindemannKewan Padre - Dansk Melodi Grand Prix 2012Live Johansson (Nordic String Quartet)The White DominosThe SongsRebecca LouKasper SpezFarveblindAlpha MaleJohn AlcabeanCisserMontiIda KudoKaliberJohn AlcabeanMund De CarloMagermaynIdaKudoWhite PonyFarveblindCisserBenjamin Hav - BenalVictor Lausten - HoohaFarveblindThe RosaMirja KlippelAlpha MaleEzi Cut <span>by FOTOGRAF: RONNIE BOYKINS JR.</span>WhoMadeWhoFablThe SongsPilfingerDune Jelling FestivalFew WolvesXzibitIda KudoMirja KlippelJærv - Ideal BarMambe DanoJohn AlcabeanThe RitualBak LindemannNovemberDecemberX Teenage RebelsFloors Made Of Lava - Samsø Festival 2009Lukas Graham - ForumKonkhraPer VersThe SongsManus BellFabl

  • FOLLOW YOUR FAVORITE ARTIST!
    Subscribe now !