FOMO?

FOMO?

FOMO?

Jo, jeg kan faktisk godt mærke det. Det der lille stik. De der selvhenførende tanker. Noget der godt kunne glide over i at være opslugt af egen lidelse…og hvis jeg også lige skal nedvurdere det lidt, sidder jeg så ikke her og er lidt ynkelig?

Selvom at hele mit system ikke kan være andre steder lige nu, end hvor jeg er, -hos en lille infektionsramt dreng, – så tager jeg mig i at drømme mig væk, når han napper en lur i favnen. Væk mod søer, svanetræk og bøgeskove… men bestemt også mod 50.000 mennesker, som forenes i en rus af frihedsfølelse i omgivelser med højt til loftet. Væk fra hverdagens forpligtelser. Medarbejdere med store smil og jysk accent. Musik og masser af den. Det hele er et studie, som klistrer sig til mig som fluepapir, og jeg er vild med det. SMUKFEST ved Skanderborg.

Måske er det mine provinsielle gener, der vækkes. Måske det faktum at min kæreste, og jeg fandt sammen på den festival for 9 år siden. Eller også er det længslen efter min venindes arm i min, imens vi højlydt skråler med på den musik, som vi så gerne ville høre sammen. Sådan som, vi har gjort det, så mange gange før. Den festival rammer bare et blødt punkt i mig!

Så starter rationaliseringen; Ej, der er flåter, myg og stankelben. Og mænd der på de sene timer minder om fulde elge, der har spist rådne æbler. Og vejrudsigten…det skal jo regne, og vist ligefrem styrtregne! Og Velvet Volume spillede igår, og det nåede jeg jo alligevel ikke.

Telefonen begynder at bippe notifikationer ind fra de sociale medier. Der på billedet står hele holdet samlet foran den tourbus, som jeg skulle have fulgt og rapporteret fra til Muzeek.dk. Og der fik jeg lige en reminder om, at ‘90ér Festen’ starter kl 23 ved Hollændersvinget mellem Sherwood og Bøgescenerne. Og SnapChat…hvorfor har jeg dog også det?!? Nåh ja, og hende, ham, dem og det, er der også!! Av Av Ærgrelse!!

Er det her en mild omgang FOMO, der rammer mig? – Fear Of Missing Out. Ej, det kan simpelthen ikke passe! Jeg kan jo sagtens nyde stilheden nu, og jeg glæder mig til det nærvær, som jeg møder lige om lidt i min søns øjne, når han vågner. Nej, hvor grinede han altså bare for sjovt idag, hver gang jeg væltede tårnet. Det kom helt nede fra maven! Jo jo, jeg kan da også det der JOMO – Joy Of Missing Out…

Meeeen, – jeg ville altså stadig DÆLENDULME gerne have været på Skanderborg!!..

Hov, der nåede jeg vist at tage mig selv i at følge impulsen til også lige at stampe lidt i jorden…

Posted in Musik nyheder, Uden for kategori, Udvalgte musik nyheder
mini_mba

Minuttet før Manegen

Rebecca LouPilfingerThe SongsJohn AlcabeanX Teenage RebelsJohn AlcabeanFloors Made Of Lava - Samsø Festival 2009Ida KudoBak LindemannIdaKudoFew WolvesKonkhraKasper SpezRebecca LouMund De Carlo4PROVictor Lausten - HoohaMambe DanoIda KudoIda KudoHonkyFew WolvesThe RitualPelle Peter Jensen lige før tæppet falder på CosmopolFablMirja KlippelFarveblindFablJohn AlcabeanBak LindemannFarveblindFablXzibitBenjamin Hav - BenalJærv - Ideal BarWhite PonyMagermaynThe SongsAlpha MaleMambe DanoLive Johansson (Nordic String Quartet)Mirja KlippelAuforiThe White DominosKaliberManus BellAlpha MaleThe RitualDune Jelling FestivalEzi Cut <span>by FOTOGRAF: RONNIE BOYKINS JR.</span>Ida KudoRebecca LouLukas Graham - ForumCisserPer VersThe RosaFarveblindMontiThe White DominosWhoMadeWhoKewan Padre - Dansk Melodi Grand Prix 2012CisserIda KudoNovemberDecemberThe Songs

  • FOLLOW YOUR FAVORITE ARTIST!
    Subscribe now !