Sofie fra Musikquizzen

Sofie fra Musikquizzen

Brynje Brynje
Muzeek

At Musikquizzen med den evigt hyggefremkaldende værtstemme Kenneth K er Danmarks bedste radioprogram, er ikke noget nyt…
Konceptet…flowet… tonen.. Det hele har bare fungeret upåklageligt siden starten.
Men at selvsamme program skulle fremkalde  så stor en følelsesladet reaktion som forleden,var dog alligevel en overraskelse.
Vi har taget en snak med Sofie som var den deltager der fik sat gang i lytternes julehjerter og næstekærlighed.

 

Hvordan havde du det da du blev ringet op igen?
Jeg havde slet ikke overvejet, at de ville ringe op igen, da jeg jo godt vidste hvad quizzens regler indebar. Men min kollega/veninde, så at der var to ubesvarede opkald fra et nummer, som hun tænkte kunne være P3, hvorefter de så ringede igen og jeg nåede at tage den.
Tanken strejfede mig ikke, at de ville give mig Adele billetterne alligevel, fordi de sagde, at de havde en trøstepræmie til mig. Mine tanker gik mere i retning af musikquizzen brætspillet.
Men da Kenneth K fortæller, at de giver mig de her billetter bryder jeg fuldkommen sammen. Tror der går nogle sekunder inden det går helt op for mig, og jeg kan bare ikke holde tårerne tilbage. Det er første gang, jeg har oplevet, at ved jeg ikke hvad jeg skulle sige af bare overvældelse. Og at folk havde skrevet ind til dem, og sagt alle de søde ting, gjorde bare at tårerne strømmede.

 

Det som gør videoen så populær på facebook…og som folk tog til sig var at du virkelig havde styr på Adele emnet.
Det var åndsvagt fedt!!
Hvordan fik du øjnene  op for Adele?
Den første sang jeg faldt over fra Adele var Hometown Glory, fra hendes album 19. Følte mig så tryllebundet af hendes tekst og stemme, at jeg begyndte at søge efter flere sange af hende på Youtube. Der havde hun næsten lige udgivet Chasing Pavements, som også blev spillet en del i radioen herhjemme. De to sange gjorde bare, at jeg var nødt til at købe hendes album, for jeg sad som tryllebundet til hende.
Men det mest fantastiske var jo, at hun live lød akkurat som hun gjorde på cd’en, når jeg søgte på hendes live performances på youtube.
Hun behøver ikke dansere og kæmpe sceneshows for at fange opmærksomheden.

 

Du nævner i klippet at du har terpet det meste af YouTube for videoer med hende.
Kan du anbefale en?
Det er så svært for mig bare at anbefale en video. Bare hendes performances fra Royal Albert Hall, tilbage fra da hun udkom med 21. Blandt andet der synger hun Set Fire to The Rain og Turning Tables, som er nogle af mine ultimative favoritter. Men samtidig fra hendes nye album er der When We Were Young, live fra Church Studios, hvor jeg nærmest var ved at falde ned af stolen, da jeg første gang hører hende ramme den høje tone til sidst.

 

Er der et Adele nummer som du synes er lidt overset, men som folk burde lytte mere til?
Rumour Has It eller Turning Tables og hendes cover af Bob Dylans Make You Feel My Love. Beklager, jeg har lidt svært ved at afgrænse mig, når det kommer til Adele numre.

 

Du ringede til quizzen fra dit job… Men pludselig var du hele Danmarks vinder for en stund. Hvordan føltes det?
Det var meget surrealistisk og overvældende. Der var flere af mine venner, klassekammerater og bekendte der skrev til mig, at de havde hørt mig og syntes det var fantastisk. Men jeg tænkte så også, at det var det. Men så lagde P3 et klip op mig med i radioen på deres facebook side, og så blev jeg helt overvældet igen over al den respons der var på det. At så mange mennesker, folk som man slet ikke kender, synes jeg fortjente de billetter var helt surrealistisk. Hver gang jeg tænker på det bringer det altid et smil frem, og jeg bliver så rørt. Og det er jo lytternes skyld, at jeg har fået min drøm opfyldt om, at komme over at se Adele!

 

Har i indført en Adele ret på den grill du arbejder på?
En Adele Burger? En Rolling In The Deep salat?
Desværre ikke, men har heller ikke været på arbejde siden i søndags, da jeg fik billetterne. Men kan være jeg lige skal have fat i min chef 😀

 

Hvem tager du med til koncerten?
Tager min veninde, Mia, med. Hun hørte quizzen skulle til at starte og skyndte sig at ringe op, hvorefter hun nærmest smed mobilen over til mig.
Hun er en fantastisk veninde, som var  der gennem hele quizzen, og med kram da jeg brød sammen tilsidst.
Brynje
About

Muzeek

Posted in Uden for kategori, Udvalgte musik nyheder Tagged with: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
mini_mba

Minuttet før Manegen

Ida KudoRebecca LouMirja KlippelAlpha MaleRebecca LouKewan Padre - Dansk Melodi Grand Prix 2012Few WolvesMontiFarveblindJohn AlcabeanXzibitThe SongsFablWhoMadeWhoIdaKudoLukas Graham - ForumMambe DanoThe RitualMambe DanoPer VersEzi Cut <span>by FOTOGRAF: RONNIE BOYKINS JR.</span>Mirja KlippelAuforiFarveblindIda KudoBak LindemannKonkhraHonkyPilfingerAlpha MaleIda KudoRebecca LouThe SongsIda KudoVictor Lausten - HoohaManus BellWhite PonyMagermaynCisserIda KudoFloors Made Of Lava - Samsø Festival 2009FablKasper SpezLive Johansson (Nordic String Quartet)4PROThe RosaBak LindemannNovemberDecemberThe White DominosFarveblindFablKaliberThe SongsThe RitualX Teenage RebelsJærv - Ideal BarThe White DominosMund De CarloCisserJohn AlcabeanPelle Peter Jensen lige før tæppet falder på CosmopolDune Jelling FestivalBenjamin Hav - BenalJohn AlcabeanFew Wolves

  • FOLLOW YOUR FAVORITE ARTIST!
    Subscribe now !