Folket vs Kultureliten. Dansktoppens kærlighed & had

Folket vs Kultureliten. Dansktoppens kærlighed & had

Over 4 onsdage i det tidlige forår har DR`s kulturkanal, DR K, kørt en programserie, der blev præsenteret som en hyldest til Dansktoppen under overskriften “Hadet og Elsket”. Her på redaktionen fik vi øje på en Facebook-opdatering fra en tidligere DR-radiomedarbejder, Kurt Baagø, der efter 2 af programmerne udtrykte et lønligt håb om, at seriens sidste afsnit ville bløde lidt op på, som han skrev, “den postulerede modsætning mellem “folket” og “kultureliten””.

Kurt Baagø arbejdede ved DR`s regionalradio I Næstved fra 1981-2014, i årene 2000-2007 stod han med makkeren, Søren Rebbe i spidsen for DR P4´s musikprogrammer, Det Er Dansk og Studie 4. Vi har ringet Baagø op for at høre, om ikke det er rigtigt, som det blev fremhævet i DR K`s Dansktopserie, at den danske kulturelite altid har været på nakken af dansktoppen?

Jow, det er der ganske meget om. Hvem så end denne, kulturelite gennem årene har bestået af, fremgår kun meget vagt af dansktopserien. Det er mere den med folket, som ifølge serien siden 60erne har fået undertrykt sin kærlighed til en god melodi og en tekst, der er til at synge med på. Come on. I Dansktoppens gyldne år, 1968-77 var Dansktoppen sandt nok et populært hitlisteprogram, men hvis du går tilbage og tjekker, hvem der sang på dansk og solgte langt flest plader og koncertbilletter i de år, så var det ikke dansktopnavnene, men Gasolin, Shu Bi Dua, Sebastian, Skousen & Ingemann og flere af dem fra den dengang ny bølge af dansksproget rock, eller beat.

Så er det jeg spørger: Hvem var “folket” i 70erne? Dem der hørte Dansktop på P3, hver lørdag over middag, eller dem, der med Shu Bi Dua aldrig kunne få nok af den fede rock, dem der fyldte de danske sportshaller til Gasolin-koncerter?

Hov, hov, Gasolin udgav da først deres første dansksprogede sange i 1971, Shu Bi Dua kom frem endnu senere!?

Dér fik du mig. Fra Dansktoppen begyndte i 1968 til 1971-72 var dansktopsangene nærmest de eneste hits, der blev sunget på dansk. Burnin´ Red Ivanhoe havde dansksprogede numre på deres albums, Povl Dissing var osse begyndt at synge ny originale danske numre i 1969, det var først med Skousen & Ingemanns Herfra Hvor Vi Står i 71, at beat eller rock på dansk slog igennem for alvor. Men det er alligevel et postulat, at folket, som i HELE folket, fra 68 til 71 stod sammen om Dansktoppen og intet andet.

Det var ikke sådan, at en stor del af dem, der frem til 1971/72 hørte Dansktop, blev omvendt og gik over til Gasolin. Dem der faldt for Gasolin, Skousen & Ingemann og Sebastians sange på dansk havde indtil da lyttet til beat eller rock på engelsk med danske eller udenlandske kunstnere.


Hvilken lejr var du i, hvem var bedst ?

For dem, der skrålede med på Birthe Kjær, Keld Heick og John Mogensen, var Dansktoppen selvfølgelig bedst. For mindst lige så mange eller flere, var det fra 71/72 og frem Gasserne, Sebastian og Shubberne.

Jeg selv kunne og kan stadig skidegodt lide John Mogensen, er senere blevet en stor beundrer af Birthe Kjær og har respekt for en del af dem, der siden dengang er blevet rubriceret som dansktopkunstnere. Men i slutningen af 60erne og op gennem 70erne, syntes jeg, det var anderledes interessant, at danske rock eller beatmusikere, efter pigtrådsbølgen var begyndt at skrive og synge deres egne sange om noget, jeg kendte fra min virkelighed, på mit sprog, på dansk. Hvor Dansktoppen alt overvejende bød på standard-popsange og i virkeligheden ikke var særlig dansk.

Var Dansktoppen ikke dansk ?

Dansktop-sangerne var danske, de sang på dansk, men de sange, de sang var cover eller kopiversioner af udenlandske hits. Af de 10 sange på en Dansktopliste i den gyldne periode var i gennemsnit, én eller to originalt komponeret og skrevet af danskere. Resten var hits eller schlagere fra Tyskland, Sverige, England og et par lande til, oversat mere eller mindre talentfuldt til dansk. På mange af dansktophits´ene var det ikke en gang danske musikere, der spillede, pladeselskabet havde bare købt backing-tracket fra den udenlandske originalversion og hentet en dansk sanger eller sangerinde i studiet en formiddag til at synge oversættelsen.

Men hvis det nu var det, folk ville have?

Nogen folk, ikke alle. Fint med mig, at nogen, mange var glade for Rør Ved Mig, der fandt vej fra Danmark via Spanien og Sverige, Smilende Sussi, som jeg kendte som Pretty Belinda fra Radio Luxemburg nogen år tidligere, Gid Du Var I Skanderborg, Dorthe Kollos danske udgave af Warst Du Doch In Düsseldorf og så videre, og så videre.

Jeg siger bare, at det var en del af det danske folk, et segment ville vi sige i dag, ikke folket, som de fik det til at se ud i DR K-serien, der dyrkede den i de allerfleste tilfælde, ikke-danske, oversatte schlagerpop.

Det er fordrejning, nærmest historieforfalskning. Og, synes jeg, meningsløst forenklet sat op, at kampen om Dansktoppen i DR skulle være kultureliten mod folket.

Sagde du ikke for lidt siden, at der var en del om, at kultureliten altid har været på nakken af dansktoppen?

Jeg kan sagtens følge, at DR, mere eller mindre styret af en, ikke nærmere defineret kulturelite, gennem årene har behandlet dansktopgenren, schlagerpoppen stedmoderligt.

Hvis så bare, når nu endelig i 2016, endda DR´s egen kulturkanal begynder at beskæftige sig med Dansktoppen, hvis bare de havde fortalt hele historien om DR`s historisk belastede forhold til populærkultur. I det her tilfælde, hvordan DR til at begynde med, presset af Radio Merkur, en piratradio, der sendte fra et skib ude i Øresund, i 1963, oprettede P3, men helt uden dybere tanker, eller ambitioner om, hvad en musikradio skulle og kunne bruges til. Og mildt sagt underfinansieret; P3´s årsbudget til at begynde med, siges det, svarede til, hvad TVAvisen brugte til taxakørsel på en uge, eller en måned.

P3 fik lov til at køre på bedste beskub, dét gad de fine og politikerne i Radiorådet da ikke at beskæftige sig noget videre med. Der var ihvertfald ingen i toppen af DR, dengang, der tænkte større tanker om, at dansk sprog og kultur kunne og burde spille en rolle på en popkanal. Så med Beatles og pigtrådsmusikken, der kom frem lige i de år, blev dansk nærmest kun det sprog, der blev snakket mellem pladerne på P3.

At DR så i 1968, efter svensk forbillede, fandt på sin Dansktophitliste var et resultat af solidt lobby-arbejde i pladebranchen, hvor manden bag ABBA, Stickan Andersson med blandt andre Gustav Winckler og Johnny Reimar som stråmænd fik overtalt DR til at kopiere Svensktoppen. Fidusen for Stickan Andersson var, at han ejede rettighederne til ikke alene, de fleste af de Svensktop-hits, der blev fordanskede, men osse til mange af oversættelserne af schlagerne fra de andre lande. Så hver gang DR sendte Dansktoppen på P3, røg der rettighedspenge ind på Stickan Anderssons bankkonto i Sverige.

At der ikke var nogen i DR, eller kultureliten for den sags skyld, der stod op mod den trafik, at de ikke på nogen måde lagde vægt på at bruge Dansktoppen, eller P3 til at opmuntre og fremme en dansk produktion af pop eller schlagere, skrevet originalt på dansk af danskere, er både en økonomisk, men allerværst en kulturpolitisk skandale. Dér mener jeg virkelig, vi kan klandre DR og kultureliten for at have holdt sig finkulturelt på næsen og overladt en væsentlig del af dansk popkultur til købmænd og udenlandske interesser. Se på Sverige, straks de lavede deres P3, Melodiradioen i 1961, indførte de Svensktoppen med popsange, originalt skrevet og sunget på modersmålet.

Dét, tror jeg, er en stor del af grunden til, at Sverige med Abba, Ace Of Base og, hvad de nu hedder allesammen, de sidste 50 år har været en stormagt, når det angår popmusik. Jeg tør ikke påstå, at Danmark kunne have opnået en tilsvarende position, hvis DR havde indført Dansktoppen 5 år tidligere, jeg kan bare konstatere, at der i tresserne på det nærmeste ikke blev komponeret, originale, danske popsange udover til Melodi Grand Prix´erne, som DR og kultureliten fik lukket i 1966. Og Dansktoppen skal i dén sammenhæng have credit for at have været platform og affyringsrampe for en original dansksproget popkunstner som John Mogensen.


Så fik du luft. Men såvidt jeg husker, fortalte DR K`s dansktop-serie da om den svenske forbindelse med Stickan Andersson, Gustav Winckler og Johnny Reimar

Og Thøger Olesen, manden der var en ørn til at oversætte hit- og schlagersange. Retfærdigvis refererede DR K-serien Dansktoppens forretningsmæssige forhistorie, men efter, at Jørn Hjorting ( studieværten i Dansktoppen på P3, red. ) i første afsnit sagde, at dét kunne han da ikke erindre noget om, lod de den del af historien ligge og gav kultureliten mod folket-vinklen fuld skrue hele vejen hjem.

Så dén serie, kunne du ikke lide?

Jeg synes, det er prisværdigt, at DR K med sådan en serie bruger sendetid på at fortælle om dansk populærkultur i historisk perspektiv. Der blev osse fortalt en del gode historier fra dansktop-branchen i serien. Men som det vist er fremgået, så køber jeg langtfra hele seriens hovedpræmis med den onde kulturelite mod det stakkels folk. Det er sådan noget drejebogs- eller skabelon-journalstik, hvor man postulerer en forenklet modsætning og i stedet for åbent og sandhedssøgende researcher i stoffet, går efter at få en række kilder til at sige noget, der passer ind i den postulerede målsætning.

Men er det ikke forfriskende, at DR i serien er yderst selvkritisk i forhold til sin egen rolle i Dansktop-historien?

Bestemt. Mere af det. Og når DR nu har fået hul på selvkritikken, kunne de jo passende blive aktuelle og kaste et kritisk blik på sig selv i nutiden, hvor der ikke sidder én Jørn Hjorting og er ayatollah over et enkelt program, men hvor P3 og P4, med få timers undtagelse i døgnet, er underlagt benhård musikstyring. En musikstyring der reelt har udraderet dansktop og alle andre nichegenrer i FM-radiolandskabet, og smidt en del af det, der ikke passer ind i “radiovenlig mainstreampop”-skabelonen over på DAB og Net-kanaler.

Jeg synes osse lige, at DR K skulle have haft en redaktør ind over for at få en “djævelens advokat” ind i billedet. Ikke en eneste gang i de 4 afsnit, ser eller hører man en repræsentant for den der forfærdeligt folkefjendske kulturelite, give sin version af historien. I stedet har de holdt mikrofon for Keld Heick, Jørgen de Mylius, Richard Ragnvald og alt, hvad de har kunnet finde af forsmåede dansktop-aktører og ladet dem, uimodsagt, fyre svinere af mod deres modstandere. I sidste afsnit bliver Alex Nyborg Madsen kort citeret for at have kaldt dansktop “ekstrem musik” på lige fod med speed metal, det skulle så have været begrundelsen for, at Dansktoppen i 2008 blev flyttet fra P4 til P5 på DAB og Net. Hey, Alex Nyborg findes i virkeligheden, han er i DR, laver radio på P4 hver dag, hvorfor har de ikke inviteret Alex med for at forklare, hvad han mente med dansktop og ekstrem musik.

Hvorfor tror du DR K bringer sådan en serie?

Det må du jo spørge dem om. Jeg tror mest, det er fordi slaget eller slagene om Dansktoppen nærmest er slut nu. I det lys giver serien mange udmærkede historiske tidsbilleder af en kultur, ikke mange af de store medier har interesseret sig det store for gennem årene.

Men jeg ved osse fra min tid i DR, at institutionen ikke er upåvirket af, hvem der har regeringsmagten, hvilket flertal i Folketinget, de skal forhandle licens og kanalstruktur med til næste medieforlig. Så efter balladen om 1864-serien, kan DR måske have følt behov for at smide en godbid ud til 1864-kritikerne. Sjovt nok, samme dag det 4. Dansktop-afsnit blev vist, var osse dagen, hvor DR proklamerede at ville flytte en række redaktioner og arbejdspladser til Jylland. Hvor mon DR lige havde fået dén idé fra?

Tak skal du have. Afslutningsvis hvad er din alltime-dansktopfavorit ?

Jeg ville ønske, jeg kunne sige “Kvinde Min med Gasolin”, det ved jeg ikke, om Kim Larsen mon vil blive sur eller beæret over, men Gasolin kom aldrig på Dansktoppen, selvom en del af Gasolin og Dansktoppens gyldne år i 70erne var de samme. Så jeg går med John Mogensens “Så Længe Jeg Lever”, skarpt forfulgt af “Hvis Tårer Var Guld” med Susanne Lana, oprindeligt en svensk sang, først et hit med Agnetha Fältskog, før hun kom med i ABBA. For H… en popsang, super bevis for, hvor dygtige de er til pop i Sverige

Jawbreak Joe

Muzeek

Posted in Interviews, Udvalgte musik nyheder Tagged with: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
mini_mba

Minuttet før Manegen

The White DominosFloors Made Of Lava - Samsø Festival 2009The RosaIda KudoCisserKewan Padre - Dansk Melodi Grand Prix 2012Mambe DanoLukas Graham - ForumThe SongsKonkhraHonkyPelle Peter Jensen lige før tæppet falder på CosmopolMirja KlippelPilfingerIda KudoThe SongsCisserFablThe RitualManus BellVictor Lausten - HoohaFarveblindKasper SpezThe SongsXzibitFew WolvesPer VersAlpha MaleKaliberJohn AlcabeanAuforiRebecca LouWhite PonyAlpha MaleThe RitualFarveblindIda KudoIdaKudoFablWhoMadeWhoBak LindemannIda KudoFablFarveblindEzi Cut <span>by FOTOGRAF: RONNIE BOYKINS JR.</span>Dune Jelling FestivalMambe DanoX Teenage RebelsRebecca LouBak LindemannMund De CarloFew WolvesJohn AlcabeanMagermaynJohn AlcabeanLive Johansson (Nordic String Quartet)4PROIda KudoNovemberDecemberMontiRebecca LouThe White DominosBenjamin Hav - BenalMirja KlippelJærv - Ideal Bar

  • FOLLOW YOUR FAVORITE ARTIST!
    Subscribe now !