Hvad Hører David Garmark?

Hvad Hører David Garmark?

Anmelderroste David Garmark er uddannet lærer fra Aarhus Seminarium og har arbejdet som skuepiller siden 2001. Han har blandt andet medvirket i Anna Pihl, Lærkevej og Tomgang.

Skuespillet blev sat på hold i 2015 da han debuterede på forlaget Turbine med romanen “Drengen, der aldrig kom hjem”. Siden da har han fokuseret på at skrive, og bruger sin mangeårige erfaring fra skuespil- og filmverdenen til at skabe historier med interessante karakterer og spændende plots.

“Det fjerde menneske” er David Garmarks anden roman og første bind i en planlagt serie om den tidligere problemløser Ditlev Martins.

Benytter du musik til inspiration når du arbejder?

Det hurtige svar ville være: Altid. Jeg kan sjældent skrive uden musik. Det er ren narko. Det unikke ved musik er at man får præsenteret en stemning med det samme som varer 3-4-5 minutter. Repeat.

Jeg hører al slags musik når jeg skriver og vælger genre og tempo efter hvad jeg skriver. Er jeg midt i en voldelig action scene, ville det oplagte tit være noget heavy som Rammstein, men som man blandt andet ser i True Romance i det velkoordinerede Mexican standoff med fjer flyvende rundt og folk der bliver skudt i smadder, så virker klassisk musik faktisk overordentlig godt i visse voldelige situationer. Man ser verden på en anden måde, og koordinerer derefter.

For det meste hører jeg dog helt nedtonet lowbeat som Electric Litany, James Blake, Skywatchers og i den dur. Baggrundsmusik, der giver et behageligt og ufarligt rum, at befinde sig i.

Hvilken plade/sang vil du kunne sætte i tråd med din seneste bogs univers?

Det er svært. Bogen foregår en masse forskellige steder i verden, fra Antarktis til Papua Ny Guinea til Venedig, Berlin, Paris til Stenløse og det hele starter i Slovenien. Steder der har meget forskellig puls. Tempoet i bogen skifter også konstant. Skifter mellem stille stunder og heftige action scener. Så et reelt bud ville være en plade, der kan byde på mange forskellige stemninger og tempo. Umiddelbart ville jeg kaste mig over Absolution af Muse.

Du har netop styret dit forlags Instagram profil på en rejse til Italien.

-Hvad hører du når du rejser?

Det er rigtigt. Mit forlag er Turbine forlaget i Aarhus, og de gav mig muligheden for en takeover af deres profil i forbindelse med at jeg var i Italien og arbejde.

Jeg må være kedelig og sige, at jeg hører præcis det samme, jeg hører derhjemme. Men når jeg på den måde har tid til det, finder jeg også helst en masse nye bands og numre jeg kan proppe på min liste (det efterhånden tæller 27 timers musik) som jeg hører, når jeg skriver. Discover Weekly på Spotify er genial til dette. Af ny opdagede bands jeg holder meget af kan nævnes Griefjoy, Deco Child, Nothing but Thieves og Archive.

Hvad er den første store bogoplevelse du kan huske?

-Og hvilket musikalsk univers kan du forbinde den med?

Det første jeg læste sådan rigtigt var Dennis Jürgensens serier om Freddy og monstrene. De var geniale synes jeg. Men jeg vil alligevel vælge en anden bog, som rev benene væk under mig: Galilee af Clive Barker. En bog, der på alle måder ændrede min måde at læse og opfatte litteratur på. Den er smuk, rørende til tider, den er afskyelig og ekstrem, men bærer noget mellem linjerne, der er almengyldigt, selvom den handler om nogle halvguder, der har en masse hemmeligheder og en uendelig kærlighedshistorie.

Musikalsk ville jeg sætte Mozarts Requiem på.

Hvis du skulle starte et band imorgen.

-Hvem ville du så have med i bandet?

Jeg kan ikke selv spille et eneste instrument bortset fra kam, som jo ikke er et instrument. Hvilket er underligt, for hele min familie kan spille et eller andet. Jeg laver dog elektronisk musik på hobbybasis, fordi det er en dejlig måde at komme ud med andre følelser på, end dem man kan skrive med ord.

Et band jeg skulle starte i morgen ville klart have David Lynch og Angelo Badalamenti med. Deres respektive universer er meget forskellige, og alligevel forbundne. Det er der kommet meget godt ud af. Jeg ville tage Thomas Dybdahl med til at skrive tekster. Han er dyb, den mand. Paolo Nutini skulle synge, jeg elsker hans hæse stemme. Og så ville jeg have Matt Bellamy fra førnævnte Muse med, fordi han er alt for vild. Han er faktisk så vild, at han har en unavngiven cameo i min første bog. Det er der ikke mange, der ved. Og naturligvis Jack White og hele hans kvinde ensemble. Det skulle da nok blive skægt.

Bogen “Det Fjerde Menneske” Kan købes her:

https://goo.gl/qDC3nG

Foto : Joshua Gross

Jawbreak Joe

Muzeek

Posted in Interviews, Udvalgte musik nyheder
mini_mba

Minuttet før Manegen

Few WolvesXzibitFew WolvesThe SongsRebecca LouDune Jelling FestivalFarveblindJohn AlcabeanJohn AlcabeanWhoMadeWhoFarveblindCisserMontiIda KudoIda KudoThe SongsX Teenage RebelsMirja KlippelKewan Padre - Dansk Melodi Grand Prix 2012The SongsThe RitualFablBenjamin Hav - BenalVictor Lausten - HoohaRebecca LouPilfingerBak LindemannThe RosaThe White DominosEzi Cut <span>by FOTOGRAF: RONNIE BOYKINS JR.</span>MagermaynIdaKudoIda KudoThe RitualAlpha MaleKaliberThe White DominosManus BellJærv - Ideal BarAuforiLive Johansson (Nordic String Quartet)Mirja KlippelJohn AlcabeanNovemberDecemberMund De CarloIda KudoFarveblindFloors Made Of Lava - Samsø Festival 20094PROLukas Graham - ForumPelle Peter Jensen lige før tæppet falder på CosmopolFablCisserAlpha MalePer VersRebecca LouWhite PonyKonkhraMambe DanoHonkyBak LindemannIda KudoKasper SpezFablMambe Dano

  • FOLLOW YOUR FAVORITE ARTIST!
    Subscribe now !