Interview – Benal

Interview – Benal

På noget der minder om rekordtid har danske Benal formået at placere sig på tungen af samtlige danske musikmedier.
Her i dagene op til deres ængsteligt ventede release 30/ 1 på Natbar, har vi snuppet en snak med Benjamin Hav fra duoen.

Du har en fabulerende måde at forføre lytteren i dit lyriske univers.
Man fornemmer ikke at det nødvendigvis udelukkende er inspireret af musik.
Henter du inspiration i bøger,film eller hverdagsstrukturelle indtryk?

Jeg finder inspiration primært i samtaler med mennesker. Jeg synes det er sjovt at se på mennesker. Folks motivation til at være i live, spille smart, vise venlighed: alt sammen er noget jeg elsker at dykke ned i, og i det lag af følelser folk er pakket ind i, med alle de ubearbejdede mini psykoser vi alle render rundt med.

De fleste opdagede nok Benal da videoen til “Tung Mand Tid” (Ft Pede B & Nixen) ramte youtube og gav genlyd i hele landet.
-Hvordan fandt i sammen om dannelsen af Benal?
Lukas (der nu har valgt at forlade Benal igen for at jagte sine egne drømme), Albert og jeg mødtes i et studie på nørrebro jeg dengang havde med nogle forskellige folk herunder freestyle geniet Pede B, der har været dén person vi alle 3 kendte. Første live gig vi spillede var til RAW festival hvor Albert havde et DJ set, hvor både Pede, Lukas og jeg var med.

Hvad lavede i før?
Jeg lavede ikke rigtigt noget før. Jeg havde lavet lidt musik med rapperen Marciefresh og lidt med Pede B men jeg var ikke særligt aktiv. Det var først efter jeg mødte Albert, at der kom skub i svineriet.

På ret kort tid var i et navn i dansk musik og alle ville lege med jer.. Hvordan oplevede i den udvikling?
Den venlighed vi har mødt på vores vej føler vi lidt er et spejl af den venlighed vi putter ud. Vi er skidesøde så folk er skidesøde. Smil til verden så smiler den til dig. Der er selvfølgelig altid mennesker der er så langt nede i grøden af melankolsk selvhad, at de er uden for pædagogisk rækkevide, men de får stadig med varmekanonen. At gi’ varme er vigtigt, ikke mindst til de sjæle-forfrosne mennesker, der bruger ironi og negativitet som skjold mod virkeligheden. “Kom og få et knus”, siger vi til dem, mens vi blidt stryger dem over håret med en gåsefjer.

I har netop løsnet nummeret “Fri” feat Suspekt og den opmærksomme instagrammer har nok bemærket at du pludselig befandt dig i Tabulejrens faste asylhytte (aka Den lesbiske hule) beliggende i L.A..
-Hvordan er det samarbejde kommet til verden?

Rune, Jonas, Andreas og Emil er nogle af de allermest balancerede mennesker jeg har mødt i mit liv. Det er befriende at møde mennesker, der siger deres mening uden nogen som helst form for filter, og stadig kan bevare en menneskelig varme og tæt kontakt til hinanden kreativt og menneskeligt. At besøge dem i huset var noget af det mest inspirerende jeg har prøvet, og så kan jeg ikke komme mere ind på detaljerne, men for at svare på spørgsmålet så kom samarbejdet i stand da vores tidligere manager, Sira Berry, havde talt med Emil om os, og der blev så sat en studiesession op i tabustudiet hvor Hans Phillip fra Ukendt Kunstner også var til stede. Vi fik aldrig færdiggjort noget konkret fra den studiesession, men jeg kunne mærke at jeg blev varm i mit lille drengehjerte over at få lov til at være i rum med så dygtige mennesker. Dygtige mennesker forstået som dygtige til at være mennesker, og det er for mig hele essensen af at kunne levere fede ting fra sig selv til andre. Nu lyder jeg som en der har fået penge eller tæsk og / eller brun tunge, men det er også ok. Det label kan jeg sagtens tage på mig når det kommer til oplæsning af kapitler fra sandhedens bog. Vi har så været ude og spille samme steder nogle gange, senest til Linkoban støttekoncert, og vi skal forhåbentlig lave mere musik sammen i fremtiden.

I har braget den af på Distortions Red Bull scene, Stengade, Zoologisk Museum, P6 BEAT Rocker og meget mere..
I releasefestede Vega i knæ, i det der vel bedst beskrives som værende en heksekedel spækket til bristepunktet med feststemte Benalianere i alle afskyninger.
Hvad kan man som Benal-Fan forvente sig af 2016 på livefronten?
Vi vil forsøge at blive bedre. Konstant udvikle os som dyr på scenen. Vi vil med publikums hjælp skabe en stemning af ‘tak’. Vores mål er at skabe en stemning af ‘tak’, ‘selvtak’ og ‘du er velkommen’, for fremtidige generationer at pege tilbage på og sige ‘nu bliver jeg glad, fordi jeg kan huske hvad det hele handlede om, og jeg kan huske hvorfor det hele gav mening, tak’.

Benal har netop varslet album release på Natbar 30/1.
Kan man trygle sig til lidt afsløring vedrørende denne aften?
Suspekt kommer ikke. De er ude og rejse i alle mulige verdenshjørner. Derudover kan jeg sige, at Katinka kommer. Derudover kan jeg sige, at vi går på scenen kl. ca. 23:45 og spiller ca. 30 min.
Derudover kan jeg sige, at vi glæder os. Derudover kan jeg sige, at der ikke er mere at sige derudover.

Tak!

Følg Benal her:
https://www.facebook.com/BenalCph/?fref=ts

Jawbreak Joe

Muzeek

Posted in Interviews, Udvalgte musik nyheder Tagged with: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
mini_mba

Minuttet før Manegen

FarveblindPer VersIda KudoEzi Cut <span>by FOTOGRAF: RONNIE BOYKINS JR.</span>Rebecca LouThe White DominosMagermaynFew WolvesBenjamin Hav - BenalMontiThe SongsPilfingerVictor Lausten - HoohaCisserFablFloors Made Of Lava - Samsø Festival 2009NovemberDecemberRebecca LouIda KudoMambe DanoBak LindemannBak LindemannWhoMadeWhoThe SongsAlpha MaleThe RosaIda KudoKasper Spez4PROLive Johansson (Nordic String Quartet)FarveblindManus BellFablHonkyMirja KlippelXzibitKewan Padre - Dansk Melodi Grand Prix 2012Mambe DanoKonkhraFew WolvesJohn AlcabeanRebecca LouWhite PonyKaliberAlpha MaleX Teenage RebelsThe RitualDune Jelling FestivalLukas Graham - ForumIda KudoMirja KlippelJohn AlcabeanPelle Peter Jensen lige før tæppet falder på CosmopolFarveblindIda KudoJærv - Ideal BarThe SongsIdaKudoThe White DominosJohn AlcabeanFablAuforiThe RitualMund De CarloCisser

  • FOLLOW YOUR FAVORITE ARTIST!
    Subscribe now !