Interview – Tonemester Peter Albrechtsen

Interview – Tonemester Peter Albrechtsen

Alt imens du sad i biografmørket og fordybede dig i Mænd der hader kvinder, Antichrist og Idealisten registrerede du Peter Albrechtsens arbejde.

Da du smækkede Ækte Vare, You & Me Forever og Efterklang-filmen The Ghost of Piramida på anlægget var du ligeledes i selskab med ham.
Albrechtsen er uddannet tonemester og vaskeægte lydnørd i ordets mest fantastiske forstand.

Den travle effektmontør har taget sig tid til at snakke lidt med os..

– Hvad er det første stykke filmmusik du erindrer?

Det første stykke filmmusik, der virkelig ramte mig, var Bernard Herrmanns musik til Psycho. De vilde, onde strygere, der skar sig ind i ørerne. Det var sateme uhyggeligt. Kan huske at mine forældre så filmen inde i stuen og jeg ikke måtte se med, da jeg var lille, og det var enormt uhyggeligt at høre Herrmanns sadistiske strygere gå amok omme bag døren – og det blev ikke mindre uhyggeligt, da jeg rent faktisk måtte se filmen. Det er et fænomenalt soundtrack, og samarbejdet mellem Hitchcock og Herrmann er legendarisk. Alfred Hitchcock var i det hele taget den første instruktør, jeg for alvor blev fan af – han var også meget visionær omkring lyd. De syntetiske fuglelyde i den i øvrigt totalt musikløse ‘The Birds’ er en af de mest originale lydkoncepter, der er skabt i en stor Hollywood-gyser nogensinde.

– Det siges at dit private lydkartotek er ret omfattende, men findes der en lyd som du stadig savner i samlingen?

Ja, mit lydkartotek er meget omfattende, men jeg savner hele tiden lyde – det er noget af det, der gør, at jeg synes det er så fantastisk at arbejde med lyd og især arbejde med lyd på film. Der er hele tiden nye udfordringer, hele tiden nye følelser at skabe, hele tiden nye fortællinger at fortælle. Du kan have verdens største lydbibliotek tilgængeligt, men alligevel vil du på et eller andet tidspunkt savne den helt rette lyd til en film, fordi lydene skal forholde sig meget præcist til fortællingen, og så må man enten gå ud og optage eller skabe nye lyde ved at manipulere en lyd, der allerede er i arkivet. Til hver eneste film, jeg arbejder på, prøver jeg så vidt muligt at indsamle nye lyde, fordi lydene skal passe til filmen og til den fortælling, man skaber. Lyd rammer os underbevidst, men jeg tror, vi har enorm følsomhed omkring lyd, og derfor skal hver eneste lyd i en film fortælle den rigtige historie. Vi optager mange hundrede lyde til hver eneste film, jeg arbejder på.


– En lyd som feks Wilhelm skriget har opnået en nærmest legendarisk status.
Eksisterer der andre kultlyde i din bog?

Wilhelm-skriget er først og fremmest gjort legendarisk af lyddesigneren Ben Burtt, der har lavet Star Wars- og Indiana Jones-filmene – i mange år brugte han skriget i alle de film, han arbejdede på som sin personlige signatur. Hvis man taler om ikoniske lyde er Burtt dog netop selv storleverandør, for mange af lydene i Star Wars kan man genkende helt automatisk – lyssværdet, R2D2 eller Chewbaccas brøl. Gary Rydstrom har også skabt en del ikoniske lyde, som de subjektive krigslyde i Saving Private Ryan eller dinosaurusskrigene i Jurassic Park, som jeg selv var inspireret af, da jeg lavede monsterskrig til Dannys dommedag sidste år. For mig er den mest ikoniske lyd af alle dog helikopteren i starten af Apocalypse Now – i virkeligheden en helikopterlyd genskabt på en synthesizer. Hver gang, jeg hører den lyd, får jeg et sug i maven. Det er efter min mening både verdens bedste film og verdens bedste lydfilm.

– I Natural Born Killers af Oliver Stone benyttes Rage Against The Machines Bombtrack som energibooster i den voldsomme scenes eskalering.
Har du lignende favoritscener hvor musikken er en så direkte del af handlingen?

Åh, der er mange. Kommer umiddelbart til at tænke på den måde, David Lynch bruger Rammstein i Lost Highway. Det er helt genialt. Meget typisk for Lynchs måde at arbejde på, afspillede han Rammsteins musik allerede på optagelserne, så hele holdet og skuespillerne var i totalt sync i forhold til stemningen, rytmen og følelsen. David Lynch er en af de helt store, når det handler om at bruge musik – og lyd – i film. En anden legende på den front er Stanley Kubrick – tænk sig at få den geniale idé at bruge wienervalse i rummet, som han gør i 2001. Tarantino, Malick, Michael Mann, P.T. Anderson, Wes Anderson, Gus Van Sant, der er så mange megamusikalske instruktører. Scorseses Goodfellas er også lige kommet i en restaureret jubilæumsudgave på Blu-ray – den er jo én lang opvisning i brug af sange som filmmusik. Elsker hele Ray Liottas sammenbrud til sidst, hvor sangene næsten vælter ind over hinanden. Det er vanvittigt virtuost.

– Kan du nævne tre soundtracks som har bevæget dig?

Tre fantastiske soundtracks ville være Bernard Herrmanns Psycho, Ennio Morricones Once Upon a Time In the West og – for at nævne en knap så kendt – David Shires afdæmpede pianomusik til The Conversation. Tre fantastiske lydfilm ville sådan lige fra hoften være Apocalypse Now, The Black Stallion og Se7en. Men der er heldigvis rigtig mange, jeg kunne nævne – hvis du spørger mig næste uge, ville jeg nok vælge tre andre. Altså ud over Apocalypse Now, der bare altid er nr. 1. I love the smell of napalm in the morning.

– Hvilken musik lytter du selv til for tiden?

Jeg er jo altædende! Jeg er ret vild med Junkie XL’s vanvittige musik til den mindst lige så vanvittige nye Mad Max-film. Hvis Kerry King havde spillet cello, ville Slayer lyde som det soundtrack. Det er eddermame crazy. Og fantastisk. Jeg har desuden fonylig genfundet mine gamle Underworld-plader – de har virkelig betydet meget for mig. Trent Reznor hører jeg altid, The Downward Spiral er en af de vigtigste plader for mig nogensinde. Lige nu hører jeg også en del mærkelig elektronisk støjmusik, fordi jeg søger efter inspiration til zombiefilmen Sorgenfri, som jeg arbejder på nu. Navne som SD Laika, Valerio Tricoli, Ben Frost, Alessandro Cortini, The Haxan Cloak – nåja, og gammelt Sepultura. Der er et track, Lookaway, som jeg godt kunne tænke mig at bruge som inspiration til zombiernes lyde. Ved ikke hvordan det ender med den film, men det er meget typisk for mig at finde en masse plader frem, som inspirerer mig til mine film. Jeg går altid rundt med hovedtelefoner på, så snart jeg kommer uden for min dør, når jeg da ikke lige er ude og lege med mine børn. Björk skrev engang en sang om sine hovedtelefoner. Jeg ku’ sagtens lave en film om mine hovedtelefoner.

Se Peters værker på IMDB

Følg Peter på twitter: @Lydrummet

Jawbreak Joe

Muzeek

Posted in Interviews, Udvalgte musik nyheder Tagged with: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
mini_mba

Minuttet før Manegen

John AlcabeanFew WolvesThe White DominosAlpha MaleIda KudoPelle Peter Jensen lige før tæppet falder på CosmopolIda KudoPilfingerCisserFew WolvesFarveblindDune Jelling FestivalXzibitFablMirja KlippelMontiRebecca LouLive Johansson (Nordic String Quartet)KaliberAuforiWhoMadeWhoThe White DominosX Teenage RebelsMambe DanoKewan Padre - Dansk Melodi Grand Prix 2012Manus BellThe RitualThe SongsKonkhraNovemberDecemberPer VersFablJohn AlcabeanMagermaynEzi Cut <span>by FOTOGRAF: RONNIE BOYKINS JR.</span>Kasper SpezWhite PonyFarveblindThe RitualVictor Lausten - HoohaIda KudoIda KudoFablBak LindemannFarveblindJohn AlcabeanMambe DanoThe RosaMund De CarloThe SongsCisserFloors Made Of Lava - Samsø Festival 2009Lukas Graham - Forum4PROHonkyBenjamin Hav - BenalThe SongsIda KudoRebecca LouMirja KlippelIdaKudoJærv - Ideal BarRebecca LouBak LindemannAlpha Male

  • FOLLOW YOUR FAVORITE ARTIST!
    Subscribe now !