Pede B om Pumpehuset

Pede B om Pumpehuset

For et barn af hovedstaden har diverse græsgange som feks spillesteder ofte spillet en større rolle end man lige går og tænker over..
Derfor har vi sat travle Pede B i stævne til en snak om Pumpehuset hvor han atter skal spille scenen i smadder med sit live-entourage 9.Okt

Da Noize og dig pakkede Pumpehuset i 2012 til Askeskyens release, var du ikke selv overbevist om at der blev udsolgt… Rygtet siger at du gik stresset rundt i gangene og prustede af spænding… Mens dit crew roligt havde spottet den voksende skare foran dørene.. Hvordan var det at træde ud på scenen til et så pakket Pumpehuset som headliner på plakaten..?

Haha, ja jeg havde faktisk en del nerver på den i aften. Vi vidste jo via forsalget, at der var solgt nok billetter til, det i hvert fald ikke blev pinligt, men jeg anede ikke, vi ville ende med at gå udsolgt på aftenen.

Det var overdrevet fedt at træde ud på scenen den aften i 2012. Det var jo en releasekoncert for Over Askeskyen, der var mit og DJ Noizes første samarbejdsprojekt, så vi havde heller ikke spillet meget sammen før denne aften. Det gør det altid ekstra nervepirrende, når man ikke rigtig er vant til hinanden på scenen. Jeg kan huske at Nixen – der varmede op den aften – kom hen til mig, lige efter han gik af scenen, og tog min hånd op, så jeg kunne mærke, hvor hurtigt hans hjerte bankede. Vores publikum har altid været så latterligt fede at spille for. Det tror jeg faktisk, jeg fik den allerførste smagsprøve på den aften i maj 2012.

Efter koncerten endte vi hos min ven Frederik Thon, hvor vi bare sad og skålede og var glade for det hele var lykkedes. Da vi så til sidst også blev smidt ud derfra kravlede Adam Sampler og jeg op i et stillads, der var sat op overfor min lejlighed. Så sad vi oppe på taget og så solen stå op som afslutning på en stresset men helt igennem perfekt aften.

Helt tilbage i 2010 afholdte Kasper Spez og dig et brag af et dobbeltshow derinde..
Var der færre nerver i og med ansvaret skulle fordeles på to acts??

Måske en lille smule, men ikke noget der rigtig gjorde noget. Dengang var vi bare stolte over, at vi kunne spille dobbeltkoncert på et så stort sted, da vi før det mest havde spillet på små spillesteder i KBH som Rust, Huset, Loppen og så videre. Det var selvfølgelig rart, at Spez spillede først, så jeg ligesom kunne mærke publikums vibe, før jeg selv skulle på scenen, haha!

Dobbelttouren med Kasper Spez står for mig som nogle rigtig dejlige aftener, da vi havde det samme band med, der backede os begge op live. Vi var – og er vel stadig – bare rigtig gode venner alle sammen, der fik lov at tage rundt i landet, spille koncerter og drikke os fulde. Især Pumpehuset og koncerten på et nu nedlagt spillested i Slagelse var højdepunkter på den tour, hvor festen på scenen smittede af på publikum og det hele bare gik op i en højere enhed.

Hvad er dit første minde fra Pumpehuset?

For det ikke engang skal være løgn, spillede vi der faktisk som opvarmning for L:Ron:Harald helt tilbage i 2005 eller deromkring. Vi var ret nye på scenen og lagde ud med en kæmpe bummert, da min daværende back-up-rapper af en eller anden grund begyndte at råbe “FCK” på scenen. De fleste i publikum – der jo primært var fans af L:Ron:Harald – kom fra Sønderjylland og var ikke særlig glade for hans udbrud. Så mange af dem vendte os nærmest ryggen i vrede, mens vi spillede. Det var rimelig akavet.

Hvad er den bedste koncertoplevelse du kan erindre fra Pumperen?

Tako Lako var latterligt fede derinde til en Distortion efterfest i 2013! Det ville nok umiddelbart være mit bud på det bedste, jeg har oplevet der.

Hvad er det værste performance du har oplevet derinde?

Jeg spillede engang et enkelt nummer derinde til Sorte Får Awards. Jeg blev bedt om at tage min musik med på USB, som jeg så kunne give DJ’en umiddelbart før vi skulle på. Nogen havde fucked rundt i tidsplanen, så lige pludselig – en halv til en hel time før det var planlagt – blev jeg så annonceret fra scenen.

Heldigvis var jeg ikke på lokum eller sådan noget, så jeg løb bare op på scenen, men kom først dér i tanke om USB-stikket i min lomme. Jeg måtte “træde vande” rimelig længe, mens jeg fik en eller anden til at løbe hen med musikken til DJ’en – der var placeret i den anden ende af lokalet. Det var en ret dum performance af mig egentlig, haha.

Siden du sidst besejrede Pumpehuset har du fyldt gigantiske arenaer og høstet en nævneværdig bunke roser.. Betyder det så at du kører den på rutinen 9.okt..? Eller er der hemmeligheder vi kan nipnappe nu og her..?

Vi kører den slet ikke på rutinen! Det her show bliver sat særligt sammen til den her aften. Desuden betyder koncerter i KBH for os, at en masse af vores musikalske kolleger og venner kommer og gæster showet. Jeg kan bl.a. afsløre, at vi har en stor gæst med, som vi aldrig før har spillet live med. Det glæder jeg mig til!

Vi glæder os den ondelynme også til en vild aften.

Køb en af de få sidste billetter lige her:

http://pumpehuset.dk/koncerter/pede-b-dj-noize/

Foto af Pede B venligst lånt af Fotograf Oliver Sichlau

Jawbreak Joe

Muzeek

Posted in Interviews, Udvalgte musik nyheder Tagged with: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
mini_mba

Minuttet før Manegen

KaliberMund De CarloLukas Graham - ForumFablEzi Cut <span>by FOTOGRAF: RONNIE BOYKINS JR.</span>Victor Lausten - HoohaBak LindemannThe RitualFarveblindCisserFloors Made Of Lava - Samsø Festival 20094PROIdaKudoFablThe RosaAlpha MaleFew WolvesMagermaynMambe DanoManus BellIda KudoThe SongsThe RitualXzibitJærv - Ideal BarMambe DanoBenjamin Hav - BenalMontiThe White DominosBak LindemannFarveblindWhite PonyDune Jelling FestivalCisserJohn AlcabeanNovemberDecemberJohn AlcabeanThe SongsMirja KlippelFew WolvesIda KudoKasper SpezFablIda KudoRebecca LouKewan Padre - Dansk Melodi Grand Prix 2012FarveblindThe White DominosAuforiIda KudoLive Johansson (Nordic String Quartet)WhoMadeWhoPer VersIda KudoX Teenage RebelsPelle Peter Jensen lige før tæppet falder på CosmopolRebecca LouAlpha MaleHonkyThe SongsJohn AlcabeanRebecca LouPilfingerKonkhraMirja Klippel

  • FOLLOW YOUR FAVORITE ARTIST!
    Subscribe now !