Vellykket roman kobler fortælling og musikalbum

Vellykket roman kobler fortælling og musikalbum


En roman, hvor hovedpersonen som en del af handlingen skriver sange, kombineret med et album, hvor du kan lytte til sangene, mens du læser. Jeg ved ikke, om det er prøvet før, men nu har Martin Høybye gjort det og kan med debutromanen For alt i verden samtidig fejre, at han som sanger, musiker og sangskriver har udgivet karrierens 6. album, For The World, med sangene fra romanen.

Musikalbummet er stærk, amerikanskinspireret singer-songwriterrock. Og bogen For Alt I Verden er en udviklingsroman, med drengen Thøger i centrum. Vi følger ham i bevægelsen fra barn til næsten-voksen 20-21-årig, hvor Thøger ikke alene opdager, hvordan dét at skrive sange kan være en god følgesvend i kærestekriser, men osse i teenageårene kommer på sporet af sangskriveriet som hans måde at være i verden i, måske som en levevej.

Martin Høybye er en travl mand, der ud over at være forfatter, musiker og sangskriver, er med til at drive pladeselskabet Songcrafter og også har et journalistarbejde at passe. Men en dag fik jeg ham sat stævne i en fredelig krog i Aarhus Musikhus og bad ham til en begyndelse at fortælle, hvad kom først, teksten eller musikken, altså romanhistorien eller sangene?

Sangene kom før eller samtidig med, at jeg skrev romanen. Jeg havde romanen som et projekt i skrivebordsskuffen i flere år, før den begyndte at tegne til at blive den her sammenhængende udviklingshistorie, hvor der kom musik ind over. Men da jeg først havde fået idéen, var der flere sange, som begyndte at finde deres vej ind i historien.

Hovedpersonen, der fiktivt i romanen skriver sangene, er en teenagedreng, men de er altså i virkeligheden skrevet af en voksen mand, en erfaren sangskriver?

Ja. Jeg har nu ikke prøvet på at skrive sangene, som om de kom fra en ung mands hånd. Øvelsen har for mig bestået i at flette sangene ind i en fortættet handling og få dem til at fungere både i handlingen og som sange, der kan stå for sig selv på albummet.

Kræver det, at jeg som læser er nødt til at læse teksterne og stoppe op og lytte til sangene, når de dukker op i romanen, før jeg kan læse videre?

Sådan kan du faktisk godt gøre, læse, lytte til en sang på din telefon eller computer og så læse videre. Det er der vist endda en bloganmelder, der har anbefalet. Men du kan osse læse forbi sangene og høre albummet bagefter. Eller begynde med at lytte til albummet. Der er ikke en manual, læseren skal følge, og jeg hører fra folk, at de har læst og lyttet i forskellige kombinationer. Der er også dem, der kun læser bogen eller kun lytter til pladen.

Om du læser og/eller lytter i den ene eller den anden rækkefølge, så er For alt i verden historien om Thøger, der er barn i en lille by uden for Horsens i 70´erne. Forældrene går fra hinanden, Thøger flytter med sin mor til Horsens, kommer ud i noget skidt og ryger på et socialpædagogisk opholdssted. Der møder Thøger både sin første store forelskelse i forstanderens datter, Susan, og en pædagog med en guitar – begge dele afgørende for resten af historien. Forfatteren/sangskriveren deler omtrent alder og geografi med sin hovedperson, (samt passionen for at skrive sange), men projektet For alt i verden/For the World er ikke en selvbiografisk nøgleroman:

Min egen personlige historie er ikke Thøgers. Men på visse punkter ligner den alligevel, fordi jeg osse rigtig tidligt begyndte at skrive og lærte værdien af at bearbejde mine indre tanker og følelser i kunstnerisk form og omsætte tankerne og følelserne til noget ydre. Bare det at være i den proces, gør noget ved én. Det har en vis terapeutisk effekt, som jeg brugte i mine teenageår, ligesom Thøger gør det i romanen.

Du har ikke som Thøger været anbragt på et opholdssted, men du har arbejdet som socialpædagog på opholdssteder. Er det derfra, du kender din hovedperson?

Nej, han er mere sammenstykket af forskellige mennesker, jeg har mødt. Men det, der kan ske i sådan et mijø – og f.eks. også i højskolemiljøet, hvor jeg tidligere har arbejdet – er, at et menneske kan løbe ind i en person, der mere eller mindre bevidst får sat noget i gang, der kommer til at udstikke en retning. I romanen er det pædagogen med guitaren, der leder Thøger på sporet, får ham til at flytte sig. Uden at pædagogen direkte opfordrer eller tilskynder ham. Men guitaren er der som en konstruktiv mulighed, som Thøger griber.

Har du selv som pædagog eller højskolelærer set og oplevet knægte og piger, hvor du tænkte, hvis bare jeg kunne få ham eller hende sat i gang med at få skrevet nogle sange?

Det har jeg oplevet flere gange, og det kan osse være i forhold til at udtrykke sig i andre former end kunstneriske. Tydeligst har jeg oplevet det på og Vestbirk Højskole, hvor jeg som lærer flere gange har mærket, at dét lige at have lov til at være i et menneskes liv, så længe at der er tid til at have nogle samtaler, pege på nogle muligheder og stille nogle spørgsmål – det rykker. Der kan man som lærer have en vis indflydelse, men derudover handler det meget om det kreative miljø, højskolen tilbyder, og som den unge er nedsænket i et halvt eller helt år.

I opbygningen af romanen For alt i verden har Martin Høybye lånt strukturen fra en sang med hhv.: Intro, 1. 2. og 3. vers og så en outro. Det er først i slutningen af 1. vers, (bogens første del, om man vil), at hovedpersonen får skrevet sin første sang, da han efter at være kommet tilbage fra opholdsstedet er taget, ikke på højskole, men på blaffertur ud i Europa og har været oppe at køre med en dejlig, kvindelig chauffør. Og fra 2. vers, da den tidligere flamme fra opholdsstedet, forstanderens datter, dukker op i Thøgers gymnasieklasse, begynder sangene at vælte ud af ham.

Det er noget af det, som kreative processer kan bruges til for unge mennesker – og jo også alle andre. At arbejde med store, indre følelser, tanker og kampe, og se dem blive til noget, man kan komme videre på. På et tidspunkt bliver man færdig med processen – arhh helt færdig bliver man aldrig – men man kommer forbi den terapeutiske del. Derfra kan du tage dét at skrive med over i resten af livet og, hvis du er heldig eller overhovedet vil det, udvikle det til et professionelt virke.

Helt så langt skriver du ikke Thøgers historie. På nær en enkelt eller to er de sange, han skriver, til eller om kærlighedsforholdet med Susan. Skal han bare se at komme videre?

Ikke nødvendigvis. Det handler om at skrive på den gnist, du har i dig. Hvis det er sådan en Susan, der får gnisten til at springe, så bliv endelig ved med at skrive, til du har skrevet de 20, 75 eller 110 sange, der skal til, før hun er ude af blodet. Derefter, synes jeg, det gælder om at finde ud af, hvor historierne ligger. Man leder mange gange efter større fortællinger end nødvendigt, i stedet bør man have øje for de små ting.

De små ting?

Ja. De små ting i livet er det, der fylder allermest. Vi glemmer dem, fordi de er så dagligdags, men du kan lære dig at stoppe op og få blik for de tilsyneladende små ting. Forestil dig fx, at i dag er det sidste gang, du går ud af din hoveddør, sidste gang du kysser dine børn farvel, sidste gang du sætter dig ind i bilen og kører hjemmefra. Du ved ikke, hvad der skal ske, du ved bare, at det er sidste gang. Mærk så efter, om der sker noget ved den måde, du mærker dit liv på. Sker der noget med dine indgroede tanker? Sådan nogle små øvelser kan alle lave, og de åbner virkelig op.


Rådet er hermed givet videre til din romanfigur, Thøger, og andre sangskriverspirer ude i den virkelige verden. Hvor, mener du, det er godt, som ung sangskriver at lægge ambitionerne i spændet mellem ren terapi og at blive rig og berømt?

Rig og berømt er ligegyldigt. Du skal skrive, fordi du kan lide det. Af nødvendighed og fordi du ikke kan lade være. Hvis det ikke er derfor, så synes jeg, man skal lade det ligge. Det er jo ikke fordi, der mangler hverken bøger eller sange i verden. Men der mangler altid værker af folk, der skriver, synger, maler og skaber på en indre nødvendighed. Og 99 procent, tror jeg, af alt, der bliver skrevet i verden, kommer aldrig længere end til skrivebordsskuffen. Det, vi som lyttere og læsere får at se eller høre, er virkelig toppen af isbjerget. Den sidste del, hvor dine frembringelser bliver til produkter, kan du jagte mere eller mindre bevidst, men det er også dér, det bliver virkelig farligt. Fordi så går du fra ”kun” at være kunstner til at blive købmand, og du udsætter dig for, at der vil være nogen, der ikke kan lide det, du har skrevet. Du kan få dårlige anmeldelser, eller dine ting sælger ikke. Dér stopper det terapeutiske, med mindre man er masochist. Det er i virkeligheden to verdener, som det er en stor kunst at kunne få til at spille sammen.

Helt hvor langt din romanfigur Thøger kommer fra at skrive sig gennem sine kærestesorger og over i købmands-verdenen, får vi ikke at vide, men han er i hvert fald på vej. Han får sig et band, kommer ud at spille og i studiet for at indspille. Det giver ham lidt af det kick, det kan være at stå på en scene – er det det kick, der driver ham?

Man kan godt blive afhængig af det sus, men det er meget forskelligt. Nogle er de rene cirkusheste og trives i rampelyset, andre er ved at dø af præstationsangst, før de er på, mens de er på, og de er helt mast bagefter. Men som sangskriver er det vigtigt, at du får prøvet dine sange af over for et publikum. Så hvis du ikke er den type, der har det godt med spotlights, så kan du alliere dig med én, der har den der cirkushest i maven.

Lige hvad angår Thøger, så får han nok mest sit kick af selve jagten på muligheder og af mødet med de mennesker, han støder på. Han er i en proces, der

giver ham mulighed for at bryde ud af den ramme, der ellers er lagt for ham i livet, og det er en kæmpedrivkraft.

Du slipper Thøger i L.A., hvor der opstår en mulighed for, at én af hans sange kan bruges i en TV-serie. Er det en sangskrivers ultimative drøm?

Det er kun et delmål, men det kan sagtens være én af de milepæle, man kan nå på vejen, og forlagsrettigheder er tit grundsubstansen i en sangskrivers økonomiske overlevelse. Pointen er, at Thøger kommer fra at have begivet sig ud på en farlig sti alene, hvor han finder nogle folk, han kan samarbejde med og får hjælp til at klare forhindringerne, og så begynder det at køre for ham. Han får altså hjælp til at blive til. Det er meget væsentligt.


Du fortæller ikke hvordan, eller hvor godt, det kommer til at køre for ham?

Det er egentlig ikke så vigtigt. For mig er det vigtigste, at Thøger går fra, som stor dreng, at beslutte sig for, at han vil leve et liv med musik til, som ung mand, at finde kompetente ligesindede, og at de skaber noget godt sammen. Der er så én i USA, der rækker ud og siger: “”Det der er fedt, vil I ikke komme herover og samarbejde med mig.” Det er altså et netværk med grene, der begynder at gribe ind i hinanden og skabe gode ting, fordi Thøger har turdet tro på, at han kunne holde sig oven vande, hvis han sprang ud på det dybe.

Det er også nogenlunde budskabet i outroen på sangen, eller romanen, om Thøger. Det er dog også en sang, der mangler et omkvæd: I de allersidste linjer af For alt i verden har Thøger nemlig endnu ikke rigtig fundet ind til omdrejningspunktet – omkvædet – i sit unge liv. Men han nærmer sig famlende og tænker, at hans omkvæd måske netop består af de mennesker og de møder, han har haft med de mennesker, han har mødt. Og at nogle gange er det også resten af verden, der skal have lejlighed til at flytte sig, før alt kan falde i hak – som romanens sidste linjer lyder:

“Nogle gange skulle verden bare flytte sig lidt, før man kunne finde på plads. Eller før, der blev plads ved siden af én”

http://foraltiverden.dk/

Foto: Hans Henrik Høeg

Jawbreak Joe

Muzeek

Posted in Interviews, Udvalgte musik nyheder
mini_mba

Minuttet før Manegen

The SongsMirja KlippelBak LindemannRebecca LouWhoMadeWhoPilfingerThe RitualThe RitualCisserKaliberCisserHonkyFew WolvesFarveblindNovemberDecemberMund De CarloThe SongsPer VersIda KudoJohn AlcabeanAuforiFarveblindKasper SpezKonkhraFablEzi Cut <span>by FOTOGRAF: RONNIE BOYKINS JR.</span>FarveblindIda KudoPelle Peter Jensen lige før tæppet falder på CosmopolJohn AlcabeanDune Jelling FestivalMagermaynWhite PonyManus Bell4PROBak LindemannFablIda KudoXzibitLukas Graham - ForumKewan Padre - Dansk Melodi Grand Prix 2012Mambe DanoThe RosaIdaKudoBenjamin Hav - BenalLive Johansson (Nordic String Quartet)Rebecca LouVictor Lausten - HoohaThe White DominosRebecca LouIda KudoJohn AlcabeanFloors Made Of Lava - Samsø Festival 2009MontiX Teenage RebelsFablJærv - Ideal BarAlpha MaleThe White DominosThe SongsIda KudoAlpha MaleMambe DanoMirja KlippelFew Wolves

  • FOLLOW YOUR FAVORITE ARTIST!
    Subscribe now !